Plejehjemmet Hørgården søger fagligt dygtig og stabil SOSU-assistent til fast stilling
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
- Du byder ind med dine faglige kompetencer.
- Du er fagligt robust.
- Du er mødestabil.
- Du har gå-på-mod
- Du er en team player.
- Du er god til at skabe struktur og overblik.
- Det er en fordel, at du er kendt med CURA, men ikke en forudsætning.
- Du prioriterer at få dokumenteret og bruger vores faglige møder til sparring og læring.
- Det er en fordel, at du har erfaring med plejehjem, men ikke en forudsætning.
Derfor skal du vælge os:
- Vi har et særligt fokus på det tværfaglige samarbejde.
- Vi har et særligt fokus på vores kultur på Hørgården, hvor vi løbende arbejder med at forbedre os og tilpasse hverdagen efter beboernes behov og medarbejdernes trivsel.
- Vi er et uddannelsesplejehjem med SOSU-assistent-elever.
- Vi er et mindre plejehjem, hvor du vil få mulighed for at lære alle beboere og kollegaer at kende.
- Vi prioriterer hverdagsaktiviteter for at skabe små og store stjernestunder.
Om afdelingen:
Hørgården Plejehjem er et plejehjem med 35 lejligheder, fordelt på to bygninger. Der er et-værelses og to-værelses lejligheder, der alle har adgang til enten terrasse eller altan.
På Hørgården arbejder vi hver dag på at skabe en hverdag fyldt med aktivitet, stimulering og tryghed for vores beboere. Vi lægger vægt på, at man som beboer bevarer sin identitet og livsværdier, selvom man er flyttet på plejehjem. Derfor går vi meget op i at lære beboernes livshistorie at kende. Jo bedre vi kender det menneske, der flytter ind, jo bedre kvalitet og pleje kan vi levere.
Oplevelsen af hjemlige forhold med mulighed for at leve et liv ud fra egne præmisser, hvor ens ønsker og behov respekteres, er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi lægger vægt på, at familie og venner altid føler sig velkomne og inddraget i hverdagen på Hørgården. Det skal være trygt at komme på besøg, men også trygt at gå igen.
Under samme tag som plejehjemmet ligger Folkehuset Risskov, som har et væld af gode tilbud. Til stor glæde for vores beboere er Folkehuset gode til at tænke plejehjemmet ind i de mange aktiviteter og arrangementer, som de afholder.
Vi gør også meget ud af at hjælpe beboere ind i nye fællesskaber på plejehjemmet, hvis det ønskes. Vi understøtter blandt andet dette ved at tænke over, hvilke beboere, der vil have glæde af at sidde sammen ved måltiderne eller deltage i aktiviteter sammen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Christina Wielandt på .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 5. marts 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 12. marts 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Hørgården
Ansøgningsfrist: 05 March 2025
Placering: Hørgårdsvej 15-19, 8240, Risskov, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.