Handicaphjælper søges til 33 timers stilling hos ung mand i Lunderskov

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 6640 Lunderskov

LIDT OM MIG:
Hej potentielle hjælper!

Mit navn er Henrik, jeg er 41 år og bor i et hyggeligt gårdhavehus i 6640 Lunderskov. Jeg har muskelsvind og er respiratorbruger, men lad ikke det skræmme dig – jeg er faktisk ret afslappet og næsten altid i godt humør.
Jeg er en stille og rolig type, men samtidig udadvendt og en god lytter. Min humor kan være lidt plat (jeg synes selv, den er fantastisk), men det er måske et spørgsmål om kemi – eller mangel på samme?

Jeg bruger meget tid derhjemme, hvor mine interesser inkluderer hi-fi, elektronik, poker og personlig udvikling. Når jeg ikke er hjemme, er jeg sammen med familie og venner.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en hjælper til 6 længerevarende vagter om måneden, hvor du indgår i en fast rulleplan. Derudover kan der være ekstravagter ved sygdom eller ferie.

Jeg søger en positiv, smilende og løsningsorienteret person (og helst ikke-ryger). Erfaring inden for pleje eller respiratorisk område er en fordel, men absolut ikke et krav, da du vil blive oplært i hjemmet og sendt på RCV i Århus for at få det nødvendige bevis.

Det vigtigste for mig er, at du er ansvarsbevidst, lyttende, tålmodig, detaljeorienteret og et ordensmenneske. Jobbet kræver en god fysisk form, men også evnen til at holde hovedet koldt i alle situationer. Nogle gange skal du være en “flue på væggen”, når vi er ude, mens du andre gange skal være en del af samtalen – det er en hårfin balance, men jeg tror, du kan finde ud af det!

Hvad skal du hjælpe mig med:
– Personlig pleje
– Toiletbesøg
– Respiratorisk overvågning og rengøring af tilbehør
– Rengøring i hjemmet
– Bilkørsel i min store Ford Transit (så du skal være en sikker og erfaren bilist)
– Ledsagelse ud af huset

Jobbet kræver:
– Kørekort (og gerne en portion tålmodighed i trafikken)
– Fleksibilitet i forhold til sygdom og ferie

Hvad får du ud af det:
Udover en fast og meningsfuld stilling får du mulighed for at arbejde sammen med en mand, der altid sætter pris på en god latter og en god samtale. Du bliver en vigtig del af mit liv og får mulighed for at gøre en reel forskel.

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så send mig endelig en besked. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter jeg skulle have lyst til at deltage i.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid: 33 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 21.03.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,55 kr. eller 148,01 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Jesper på mail: eller på telefon: 71997391 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200068

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!