Er du et natmenneske og god til at holde dig frisk og fokuseret om natten?
ActivCare
Bliv en del af vores respiratoriske team i Give!
Vi søger en engageret og omsorgsfuld medarbejder til vågne nattevagter hos en 14-årig pige med muskelsvind. Hun bor sammen med sin familie i Give og har brug for tryg og stabil natlig overvågning.
Om jobbet
Som vågen nattevagt er din vigtigste opgave at sikre tryghed og ro gennem natten. Du vil:
- Overvåge hendes vejrtrækning og sikre, at hun aldrig er uden opsyn.
- Hjælpe med at vende og lejre hende efter behov.
- Skabe en tryg og afslappet atmosfære, så hun får en god nattesøvn.
Om den unge pige
Hun er kognitivt velfungerende, men har ikke talesprog. Kommunikation og kemi er vigtige faktorer i dit arbejde, da hun værdsætter en god relation til både dig og familien. Hendes muskelsygdom kræver maskebehandling for at trække vejret. Du bliver en vigtig medarbejder for at hendes nat bliver tryg og hun dermed for en god dag.
Hvem er du?
- Du trives med natarbejde og kan holde dig frisk og fokuseret.
- Du er empatisk, ansvarsbevidst og har en rolig fremtoning.
- Du respekterer, at arbejdet udføres i et privat hjem.
- Erfaring med respiratorisk overvågning er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for oplæring.
Arbejdstider
Primært weekendvagter med mulighed for at vælge hver anden eller tredje weekend:
- Fredag: kl. 23.00-09.00
- Lørdag: kl. 23.30-09.30
- Søndag: kl. 22.00-08.00
Alle vagter er vågne nattevagter.
Hvad vi tilbyder
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel.
- Grundig oplæring, så du føler dig tryg og sikker i opgaven.
- En vigtig rolle i en ung piges nattetimer, i trygge rammer.
- Attraktiv løn og pension efter gældende overenskomst.
- Du vil blive aflønnet som handicaphjælper.
- Løbende støtte og sparring fra vores teamledere.
Om ActivCare
ActivCare er en af Danmarks største udbydere af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren, private virksomheder og private kunder. Vi prioriterer kvalitet, fleksibilitet og faglig udvikling – både for vores kunder og ansatte.
Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning og bliv en del af et meningsfuldt team, hvor du gør en forskel hver nat!
Har du spørgsmål? Kontakt vores rekrutteringskonsulenter, Pernille og Caroline, på 70 20 86 00, tast 4.
Ansøgningsfrist
17.04.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: ActivCare
ActivCare er Danmarks største danskejede udbyder af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren, private virksomheder og private kunder. Herudover tilbyder vi faglært og ufaglært personale til teams og hjælpeordninger m.v. samt pædagogisk personale til institutioner inden for normalområdet og en lang række specialområder.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.