Social- og sundhedsassistent til spændende stilling i Frederikshavn
ActivCare
Er du social- og sundhedsassistent med lyst til en meningsfuld stilling, hvor du gør en stor forskel for en borger med ALS? Trives du i et job med faste rammer, god kemi og tæt samarbejde? Så er denne stilling måske noget for dig!
Om stillingen Vi søger en dedikeret social- og sundhedsassistent til en borger i Frederikshavn. Stillingen er med opstart 15. marts 2025 (evt. 1. april 2025). Der vil være grundig oplæring inden opstart:
- Ca. 10 vagter pr. måned
- Primært nattevagter – dagvagter kan forekomme
- Vagtlængde: 12 timer
- Weekendvagt hver 2.-3. weekend
- Alle vagter er vågne vagter
Om borgeren: Borgeren er en kvinde med ALS og er kørestolsbruger uden gang- eller standfunktion. Hun kommunikerer godt verbalt og er i stand til at guide. Hun trives bedst med struktur og faste rutiner, så det er vigtigt at respektere og tilpasse sig hendes daglige vaner og måde at gøre tingene på.
Hun er åben og har lyst til en god dialog om hendes situation. Borger bor alene, men har tæt familiekontakt. Hun vægter god kemi og tryghed højt og kan godt lide at være social.
Dine arbejdsopgaver:
- Personlig pleje: Borgeren er fuldt plejekrævende.
- Forflytning: Altid med lift og hjælp fra to personer (hjemmeplejen er 2. hjælper).
- Respiratorisk pleje: Borgeren anvender fullface-maske.
- Struktureret pleje: Der findes et udførligt døgnrytmeskema.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Er tålmodig, rolig og kan håndtere borgerens behov for struktur.
- Kan samarbejde tæt med borger og familie.
- Trives i en stilling med både dag- og nattevagter.
- Ikke behøver kørekort.
Ansøgning Vi søger en medarbejder hurtigst muligt, så send din ansøgning allerede i dag!
Sådan ansøger du:
Send din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringskonsulenter på tlf. 70 20 86 00-tast 4.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team!
Ansøgningsfrist
17.04.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: ActivCare
ActivCare er Danmarks største danskejede udbyder af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren, private virksomheder og private kunder. Herudover tilbyder vi faglært og ufaglært personale til teams og hjælpeordninger m.v. samt pædagogisk personale til institutioner inden for normalområdet og en lang række specialområder.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.