Hjælper
DUOS
Oprettet: 21-02-2025
Job start: Snarest muligt
Annoncenr: 158165
JobId: 173308
Arbejdssted: 3400 Hillerød
Køn:
MK
Kort beskrivelse
Vil du spille og lege dig til en stærk relation?
Jobbeskrivelse
Brænder du for kreativ leg og spil, og vil du være en tryg voksen for en glad og fantasifuld pige? Så er dette jobbet for dig!
Om pigen
Pigen er nysgerrig, fantasifuld og elsker at fordybe sig i kreative projekter. Hun bygger imponerende LEGO-kreationer, tegner, laver perler og skaber eventyrlige universer med sine dukker. Hun elsker også at spille Minecraft og fordybe sig i iPad-spil, hvor relationer opbygges gennem fælles spiloplevelser. Hendes kat betyder meget for hende, og hun elsker at bage – på sine egne præmisser.
Pigen har OCD, hun går i en almindelig skole, men har brug for trygge rammer, tydelighed og en, der møder hende med forståelse. Hun kan have dage med ekstra træthed eller frustrationer, men med den rette støtte og tryghed blomstrer hendes kreativitet og gode humør.
Om jobbet
- Hente pigen fra skole (til fods eller med familiens ladcykel)
- Skabe en tryg og rolig eftermiddag med kreativ leg og spil
- Bygge relationen gennem spil, fx Minecraft eller iPad-aktiviteter
- Støtte hende i hendes interesser – LEGO, tegning, perler, dukkeleg og bagning
- Være en tydelig, rolig og nærværende voksen, der guider uden skældud
Om dig
- Du elsker kreativ leg og kan engagere dig i spil som Minecraft
- Du er rolig, omsorgsfuld og god til at skabe tryghed gennem relationer
- Du har erfaring med eller forståelse for børn med OCD og opmærksomhedsudfordringer
- Du kan kommunikere tydeligt og skabe en stabil hverdag for pigen
- Du kan være enten uddannet pædagog, SSH eller ufaglært med erfaring indenfor området.
Arbejdstid:
12 timer om ugen
Mandag: 13 – 16
Tirsdag: 13 – 16
Onsdag: 13 – 16
Torsdag: 13 – 16
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.