SSA'er søges til Ringsted Kommunes Hjemmepleje Team Øst, hvor medbestemmelse, kvalitet og kompetenceudvikling, samt højt til loftet er en del af dagli
Ringsted Kommune
Social- og Sundhedscenter , Hjemmeplejen
Motiveres du af at gøre en forskel for vores borgere, og har du lyst og evner til at indgå i et tæt tværgående samarbejde med dine kollegaer? Brænder du for medbestemmelse på eget arbejde, og sætter du kvalitetsarbejde højt, så er det dig vi søger. Du bliver en del af vores lokalteam, som arbejder med medbestemmelse i forhold til opgaver og vagtplan. Vi ser frem mod en tid, hvor ældreloven gør sig gældende. Vi nedbryder siloerne, arbejder med helhedspleje og kompetenceudvikler for at sikre færrest mulige i borgers hjem.
Hvad kommer du til at lave?
Du kommer til at være tovholder for egne borgerforløb, og du får ansvaret for planlægning af de indsatser, som borgeren er visiteret til. Du formår at se borgerens behov i et samlet perspektiv. Du får et tæt samarbejde med øvrige faggrupper, både internt i gruppen og med eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Vi forventer, at du er engageret i helhedsplejen og bliver motiveret af faglige udviklingsmuligheder. Du har overblik og kan prioritere dine opgaver. Du får en bred kontaktflade, så gode samarbejdsevner, koordineringsevner og ikke mindst et imødekommende væsen står højt på vores ønskeliste. Vi søger en ny kollega, som trives med åben og ærlig kommunikation, og som kan lide at smitte sine omgivelser med godt humør.
Hvem er vi?
Øst er en gruppe, der kører både bynært og land i Ringsted. De bynære besøg er cykelruter. Vi er en god blanding af erfarne og nyuddannede kollegaer. Vi er ca. 20 i fremmøde på daglig basis.
Vi brænder for at løse opgaverne til alles tilfredshed og ikke mindst for vores borgere. Vi har en stor fleksibilitet og tager hensyn til hinandens vilkår. Stillingen er en dagvagtstilling på 32-37 timer pr. uge eller efter aftale, og der er weekendvagt hver 3. weekend. Stillingen er som udgangspunkt en cykelrute. Vi stiller elcykel til rådighed.
Vi går op i daglig dialog, og vi har generelt rummelighed vilje til at finde individuelle løsninger.
Du kan læse meget mere om os her.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. marts.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Fuldtid
Startdato
1. maj 2025
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
32-37 timer
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2025/82
Kontakt
- Lise-Lotte Pedersen, +4518753605
Publiceret
26.02.2025
Sidste ansøgningsdag
23.03.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.