Afløsere for vores social- og sundhedshelte til Fælles Nat

Assens Kommune



Afløsere for vores social- og sundhedshelte til Fælles Nat

Vi har brug for dig!

Hos Fælles Nat i Assens Kommune har vi et helt hold af dygtige social- og sundhedshelte, der gør et fantastisk stykke arbejde.

Men selv helte har brug for en fridag eller ferie. Derfor søger vi afløsere, der kan overtage heltegerningen en gang i mellem.

Du kan selv vælge dine vagter
Som afløser hos os bestemmer du selv, hvor mange timer du vil have, og hvornår du vil arbejde.

Du vil blive tilknyttet Fælles Nat, som dækker natten i hele Assens Kommune.

Du vil blive oprettet og tilbudt vagter i systemet Simpleplan, som du kan takke ja eller nej til.

Din baggrund er ikke afgørende
Når de fleste andre går hjem, er du villig til at tage kappen på, flyve mod Vestfyn og gøre en forskel for vores borgere.

Du kan være social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller have en anden uddannelse.

Måske er du allerede i job, men gerne vil have flere timer til at supplere din indkomst.

Det kan også være, at du er studerende, ledig eller ufaglært og gerne vil prøve kræfter med jobbet og have erfaring på CV'et.

Vi er åbne for det hele. Det vigtigste er bare, at du har interesse og lyst til at arbejde med mennesker.

Du vil få en individuel oplæring, der bliver skræddersyet til din baggrund og erfaring.

Hos os står du aldrig alene, og du vil blive taget i hånden, indtil du er klar til at flyve selv.

Vi kan tilbyde dig
Du skal vælge os, fordi:

  • Vi ved, at du er dygtig og eftertragtet, og vi vil sætte pris på dit bidrag
  • Vi gør os umage for at tilbyde dig fleksibilitet og individuel tilpasning
  • Du har en drøm om at lave noget, der giver mening, og hvor du gør en forskel
  • Vi har fokus på det hele menneske og prioriterer, at den enkelte borger har selvbestemmelse/medbestemmelse på eget liv i dagligdagen.
  • Du får et meningsfuldt job, hvor du virkelig gør en mærkbar forskel - både for dine kollegaer og borgerne

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.

Vil du vide mere
Du er altid velkommen til at ringe til teamleder Merete Lorenzen på mobil: 29 62 97 88, hvis du har spørgsmål eller har brug for at vide mere.

Hvis du er interesseret, håber vi, at du vil kontakte os eller sende en ansøgning. Vi ansætter løbende.

Du kan se mere om SOSU-job i Assens Kommune på www.assens.dk/sosu.

Flyt til Vestfyn
Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:

Lokation: Hele kommunen

Ansøgningsfrist: 01 Apr 2025


Placering

Geografiske områder

Studiejob
Ansøg senest i dag (01.04.2025)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg senest i dag (01.04.2025)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!