Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Organ- og Plastikkirurgisk Sengeafsnit

Region Syddanmark

Ønsker du høj faglighed, gode kolleger og mange aftenvagter – så er det måske netop dig vi står og mangler.

På A260 Organ- og Plastikkirurgisk sengeafsnit søger vi en ny kollega som primært drømmer om en aftenvagtstilling, eller en kombination af dag og aften. Stillingen er på 37 timer, men mindre kan også gøre det.

  • Her bliver du en del af et fagligt inspirerende miljø, i et kræftkirurgisk sengeafsnit, hvor personalegruppen er en kombination af erfarne og nyere kolleger, hvilket giver en god dynamik.
  • Vi møder hver dag ind for at yde den bedste sygepleje til vores operationspatienter, som afspejles i rigtig positiv feedback fra patienter og pårørende.
  • Vi yder excellent præ- og postoperative sygepleje, og vi yder gerne lidt ekstra, for at sætte patienten først, og sende dem videre i livet med en god oplevelse trods alt.

Vi har tre spændende specialer i afdelingen: Tarmkræft, brystkræft samt plastikkirurgi, som fortrinsvis dækker over hudkræft, modermærkekræft og rekonstruktionskirurgi.

Din introduktion til specialerne vil foregå i dagvagt, hvorefter du bliver introduceret til aftenvagt.

Ikke to dage er ens og det trives vi med, indimellem har vi travlt, men vi har også tid til sygeplejefaglig udvikling og faglig sparing.

Stillingen er med arbejdsweekend hver 3 weekend i 8 timers vagter, men mulighed for hver anden weekend hvis du ønsker det. Der vil også være mulighed for at indgå i et fast rul. I ferietid dog op til hver 2 weekend, og en sjælden gang 12 timers vagt. I weekenderne vil du også møde kolleger fra ambulatoriet.

Hvem er du:

  • Du er sygeplejerske eller SSA med eller uden erfaring, som stiler mod at være/blive en dygtig kliniker.
  • Du er omhyggelig, ansvarsbevidst og har interesse for kirurgisk sygepleje.
  • Du er en teamplayer.
  • Du formår at sætte patienten først
  • Du vil støtte op om vores gode arbejdsmiljø

Om afdelingen:

A260 er et sengeafsnit, hvor vi modtager patienter, der har været til forundersøgelse i vort ambulatorium, og som kommer til en planlagt operation. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og forbedre indlæggelsesforløbet for patienten. Medinddragelse er naturligt i vores tilgang til sygepleje, og vi er optaget af at inddrage patienter og pårørende i behandling og pleje, og prioriterer at have en god dialog med alle patienterne og pårørende.

Vi sætter en ære i at tage godt imod nye kolleger. Hvad enten du er nyuddannet, eller allerede har erfaring fra tidligere, så bygger vi oven på de kompetencer du har i forvejen.

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke, men send en ansøgning til Chefsygeplejerske Helle Gangelhof, Organ- og plastikkirurgisk afdeling Vejle Sygehus, senest den 13/3. Samtaler afholdes den 18/3. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Oversygeplejerske Gitte Gee på tlf: 7940 5673.

Afdeling: Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 13-03-2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 1 dag (13.03.2025)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 1 dag (13.03.2025)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!