Spændende SSA-stilling til Sygeplejeklinik i Hjemme- og Sygeplejen, Distrikt Syd
Odsherred Kommune
Er du en ansvarsfuld og stabil social- og sundhedsassistent, der trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde? Ønsker du at gøre en forskel for borgerne og udvikle dine sygeplejefærdigheder? Så er det måske dig, der er er vores nye kollega!
Hjemme- og sygeplejen distrikt Syd søger en erfaren social- og sundhedsassistent til vores lille, tæt samarbejdende team i sygeplejeklinikkerne, hvor vi allerede har to spor som varetages af en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent.
Om jobbet
I stillingen vil du have ansvar for at planlægge og udføre dine arbejdsdage selvstændigt, samtidig med at du arbejder tæt sammen med dine kollegaer i klinikken – en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. Du vil dagligt have sparring med teamet for at sikre høj kvalitet i plejen. Arbejdsopgaverne omfatter dispensering af medicin, sårpleje, kompressionsbehandling, KAD-pleje, injektioner og stomipleje. Der vil være stor mulighed for oplæring i sygeplejeopgaver og for at udvide dine kompetencer inden for disse områder.
Du vil referere til teamleder, som er ansvarlig for vores sygeplejeklinikker, og du vil have et tæt samarbejde med distriktsleder, der har det overordnede ansvar for distrikt Syd, som distriktets i alt to sygeplejeklinikker beliggende i Asnæs og Hørve er en del af.
Om os
Sygeplejeklinikkerne i Hjemme- og Sygeplejen distrikt Syd er præget af et højt fagligt niveau og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Vi lægger vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til et stabilt og engageret team. Det er vigtigt, at du tager ejerskab for dine opgaver og bidrager til at sikre en høj hygiejnisk standard i arbejdet. Vi arbejder også tværfagligt og har fokus på at udvikle vores arbejdsmetoder, så vi kan levere den bedst mulige pleje.
Selvom du primært arbejder i klinikken, kan der være situationer, hvor du hjælper det udekørende personale, hvis klinikken ikke er helt booket. Omvendt vil udekørende assistenter og sygeplejersker også hjælpe i klinikken, hvis der opstår behov.
Hjemme- og sygeplejen distrikt Syd er en stor butik med omkring 130 ansatte. Vi har siden efteråret 2024 været etableret i faste tværfaglige teams, så du skal også have lyst og mod til at være med på den videre rejse og det samarbejde, det kalder på. En rejse, hvor forventningen er, at de løsninger vi udvikler sammen skal bidrage til en øget oplevelse af gode relationer, kvalitet og tryghed for borger såvel som forbedret trivsel og arbejdsmiljø for os som sundhedspersonale.
Vi tilbyder:
- Et lille team med tæt samarbejde og daglig sparring.
- En stilling med selvstændighed og ansvar, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdsdag.
- Stor mulighed for oplæring og faglig udvikling i sygeplejeopgaver som dispensering, sårpleje, kompressionsbehandling, injektioner og meget mere.
- Et arbejdsmiljø med fokus på både faglighed og et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.
Vi søger dig, der:
- er uddannet SSA og har erfaring inden for relevante sygeplejeopgaver.
- er ansvarsfuld, stabil og kan arbejde selvstændigt.
- har interesse for at lære og udvikle dig i sygeplejeopgaver som sårbehandling, kompressionsbehandling, KAD-pleje, injektioner og stomipleje
- både er engageret omkring faglighed og mestrer at samarbejde
- arbejder med høj hygiejnisk standard.
- er motiveret for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og gør en positiv forskel for både borgere, pårørende og kollegaer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og mødetiden ligger i tidsrummet kl. 7-17 på hverdage. Du vil have fri alle weekender og helligdage.
Vi ønsker at besætte stillingen den 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025.
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Gitte Christensen 22 26 82 77 eller distriktsleder Tomas Kisbye Frandsen 59 66 68 58.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Gitte Christensen
Teamleder
Tlf.: 21192008
Tomas Kisbye Frandsen
Distriktsleder
Tlf.: 59 66 53 77
Tlf.: 20 25 19 68
Ansøgningsfrist:
23. marts 2025, kl.: 23:59
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Odsherred Kommune
Odsherred er for folk, der har taget et aktivt valg om at leve det gode liv midt i Danmark. Det gør vi i en unik natur, der sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.