Helenes Minde søger engageret kontaktperson.
Ok-fonden
Helenes Minde er et socialpsykiatrisk botilbud jf. servicelovens §107 og §108, der tilbyder individuelt tilpasset støtte til voksne med psykiske lidelser og komplekse udfordringer.
Vi er en del af OK-Fonden, en non-profit omsorgsorganisation, der arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Hos os er selvbestemmelse og tryghed for den enkelte i centrum, uanset livssituation, alder og helbred.
Vi arbejder ud fra følgende værdier:
- Ligeværdigt samarbejde
- Høj faglighed
- Plads til forskellighed
- Familien er værdifuld
- Æstetiske omgivelser
Helenes Minde har plads til 48 beboere fordelt på tre afdelinger. Vores mission er at skabe trygge rammer, hvor beboerne kan udvikle deres ressourcer og opnå øget livskvalitet. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk ramme, hvor den enkelte beboers behov og ressourcer er i centrum. Vores tilgang er recovery-orienteret, og vi understøtter beboernes selvstændighed og livskvalitet gennem meningsfulde aktiviteter og en tæt dialog.
Vi tilbyder faciliteter som fitnessrum, aktivitetshal, kreativt værksted og egen bus, der muliggør ture og aktiviteter udenfor huset. Derudover har vi faste ugentlige aktiviteter, hvor beboerne kan deltage i sociale og meningsfulde oplevelser.
Vi søger en kontaktperson
Vi søger en engageret og struktureret kontaktperson, der vil være en del af et fagligt dygtigt team og bidrage til at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores beboere.
Om stillingen
Som kontaktperson vil du få ansvar for at:
- Være primær kontaktperson for en gruppe beboere og sikre kontinuitet i deres daglige støtte.
- Samarbejde med beboeren, pårørende og relevante samarbejdspartnere om beboerens trivsel og udvikling.
- Udarbejde, evaluere og opdatere individuelle handleplaner i henhold til serviceloven.
- Udarbejde statusskrivelser og sikre opfølgning på handleplaner.
- Deltage i tværfaglige møder og sikre vidensdeling i teamet.
- Bidrage aktivt til udviklingen af Helenes Mindes tilbud og arbejdsgange.
Primære arbejdsopgaver som kontaktperson:
- Støttende samtaler i hverdagen
- Deltagelse i pædagogiske måltider i afdelingen
- Deltagelse på tirsdagsture, hvor vi tager til fx Tivoli, Den Blå Planet, på cafe eller andre hyggelige steder
- Samarbejde med sagsbehandler, læge, psykiater og pårørende
- Hjælp til beboere med praktiske opgaver
- Personlig pleje hos enkelte beboere
- Følgeskab til skole, arbejde, jobcenter eller lignende
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse, fx social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske, pædagog eller tilsvarende.
- Har erfaring med socialpsykiatri og arbejdet med voksne med psykiske lidelser.
- Er fagligt velfunderet og har kendskab til servicelovens §107 og §108.
- Har erfaring med udarbejdelse af handleplaner og statusskrivelser.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til teamets samlede indsats.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og udviklende job i en organisation, der vægter faglighed og medmenneskelighed.
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor dialog og samarbejde er i fokus.
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og supervision.
- Privat sundhedsforsikring.
Stillingen er på 37 timer i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.30 samt arbejde hver 3. weekend.
Ansøgning og kontakt
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Centerchef Julie Sophia Malling på . Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så kontakt os hurtigst muligt. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Afdeling: OK-Fonden Helenes Minde (psykiatrisk bosted)
Ansøgningsfrist: 31 March 2025
Placering: Lersø Parkallé 28, 2100, København Ø
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ok-fonden
OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.