Hjælpere søges til nyt team i Lynge – Weekendvagter
DUOS
Hjælpere søges til nyt team i Lynge – Weekendvagter
Type
Handicapområdet
Overview
Er du uddannet SSH, pædagog eller har du erfaring fra plejehjem, bosted eller lignende? Vi søger engagerede og omsorgsfulde hjælpere, som ønsker at være en del af et nyt team omkring en 47-årig mand, der skal flytte til plejecenter i Lynge.
Om opgaven
Vi er i gang med at opbygge et nyt, tværfagligt team, der skal sikre en tryg og meningsfuld hverdag for borgeren. Borgeren er diagnosticeret med gigt i hele kroppen, diabetes og epilepsi, men er kognitivt velfungerende. Han har stor glæde af musik og sætter pris på oplevelser uden for hjemmet.
Dine opgaver vil være:
- At varetage personlig pleje, herunder forflytning og liftning, da borgeren er kørestolsbruger.
- At assistere borgeren ved spisesituationer og sikre et godt måltid.
- At planlægge og deltage i aktiviteter både på og uden for plejecenteret, fx restaurantbesøg eller familiebesøg.
- At sikre struktur og rammer for borgerens hverdag og støtte i hans pædagogiske mål, som fastlægges i samarbejde med teamet og borgeren.
- At arbejde tæt sammen med kollegaer i teamet for at sikre stabilitet og kontinuitet i plejen.
- At være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag, som afspejler borgerens ønsker og behov.
I dag- og aftentimerne vil du altid være en del af et to-personers team, der arbejder sammen om plejeopgaverne. Om natten vil du være alene på vagt.
Om dig
Vi søger hjælpere med følgende kvalifikationer:
- Uddannelse som SSH, pædagog eller erfaring fra plejehjem, bosted eller lignende (både sundhedsfaglige og pædagogiske baggrunde er velkomne).
- Kørekort og komfortabel ved at køre handicapbil.
- Fortrolighed med dokumentation i CURA er en fordel.
- Fleksibel og villig til at være en del af et nyt team, hvor I hjælper hinanden ved sygdom og ferie.
- Villig til at tage med borgeren på ferie i sommerhus i en uge om året.
- Krav om, at du gennemfører kurser i medicinhåndtering, epilepsi og førstehjælp inden ansættelse.
Arbejdstid
Der er tale om en deltidsstilling, hvor du arbejder to weekender i træk med følgende vagtplan:
Du kan vælge at byde ind på begge weekender eller kun én af dem.
Første weekend (nattevagter – kræver SSH-uddannelse):
- Fredag: 23:00 - 07:15
- Lørdag: 23:00 - 07:15
- Søndag: 23:00 - 07:15
Anden weekend (dags- og aftenvagt):
- KL. 07:00-35:15
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.