Erfaren teamleder med talent for forandringsledelse til udekørende lokalteam centralt i Køge
Køge Kommune
Er du tydelig på at sætte retning og skabe forandring med din faglige ledelse? Og vil du bringe den i spil i en organisation, der allerede arbejder aktivt med dele af den kommende nye ældrereform?
Så søger vi netop dig, som den ene del af duo-ledelsen hos vores udekørende Lokalteam Øst. Mød os her:
Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder lige nu en unik mulighed for at bygge et effektivt duo-ledelsesteam op fra bunden. Vores nuværende teamledere har begge tilvalgt nye karrieremuligheder med kort mellemrum, og derfor skal vi nu have etableret et nyt stærkt ledelsesteam for vores dygtige medarbejdere i Lokalteam Øst.
Her er der plads til at bringe dig og din stærke faglighed i spil, ved at sætte en tydelig retning i din faglige ledelse og den daglige drift. Samtidig kan du være visionær og entreprenant i din forandringsledelse, som du bruger i arbejdet med de kommende store reformer på ældre- og sundhedsområdet.
Vi tilbyder dig, at:
- Prioritere arbejdet med den faglige ledelse.
- Sætte dit præg og en tydelig retning for teamet sammen med din lederkollega, som du deler ledelsesansvaret i Lokalteam Øst med.
- Få et tilrettelagt introprogram, hvor du møder relevante samarbejdspartnere.
- Få sparring og udvikling: Du holder kontinuerligt 1:1 med din driftsleder hver 14. dag. Derudover deltager du på vores månedlige Lederdage, hvor der er faglige oplæg og videndeling på tværs af teamledergruppen.
Du refererer til din driftsleder, Michael Thamdrup. Hans ledelsesstil er kendetegnet ved at være uformel, give plads til den personlige udvikling og selvstændighed i din opgaveløsning, indenfor de politisk og administrativt udmeldte rammer.
Noget af det første, du kommer til at beskæftige dig med, er færdigimplementeringen af selvstyrende miniteams, hvor vi i øjeblikket arbejder med integreringen af vores Servicekorps og deres opgaver.
Derudover er der flere store projekter i pipeline, som kræver en stor grad af forandringsledelse fra din side: Vi skal blandt andet implementere FSIII-forenkling, ny budgetstyringsmodel og arbejde videre med den kommende Ældrereform. Det er derfor vigtigt, at du kan balancere den daglige drift med implementering og forandringsledelse i de større projekter.
Hvem er vi
I Lokalteam Øst deler du ledelsesansvaret for ca. 90 faste medarbejdere sammen med din lederkollega. Sammen skal I sætte retningen på deres møde med Køge Kommunes borgere gennem en stærk faglige ledelse.
I skal lede en medarbejdergruppe, der i øjeblikket består af SSH’er, SSA’er, sygeplejersker, terapeuter samt faste afløsere. Vi har medarbejdere i alle vagtlag, og vores sygeplejersker dækker hele kommunen i aften- og nattevagterne. Du skal derfor være indstillet på at lede, sætte retning og være en synlig leder for alle vagtlag.
Køge Kommune har allerede påbegyndt det store arbejde, der ligger i at implementere den kommende Ældrereform: Vi er netop overgået til selvstyrende tværfaglige miniteams, som alle vores udekørende lokalteams er inddelt i.
Her kommer det enkelte miniteam rundt om hele behovet hos den enkelte borger, og varetager sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg hos borgere i et afgrænset geografisk område. Det skaber kontinuitet og færrest muligt forskelligt personale ude i den enkelte borgers hjem. Det enkelte miniteam er selv ansvarlig for at tilrettelægge dagens køreruter og fordele opgaver.
Det er en stor forandring, som vi stadig er i proces med. Du får derfor en unik mulighed for at sikre en stærk forandringsledelse i processer som denne.
Du bliver en del af en teamledergruppe på i alt ti ledere, der består af både nyere og garvede lederprofiler. Vi lægger vægt på kollegial og faglig sparring, og holder ugentlige teamledermøder.
Hvem søger vi
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund som sygeplejerske eller terapeut – gerne suppleret med en lederuddannelse på diplomniveau. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, vil du få den hos os.
Vi søger en erfaren lederprofil, og vi forventer derfor en vis praktisk erfaring med både faglig ledelse og forandringsledelse.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Tør gå forrest i processer, der medfører forandringer i teamet og organisationen.
- Evner at lede forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde.
- Er god til at begå dig, og kan samarbejde med både medarbejdere, lederkolleger, pårørende og andre samarbejdspartnere.
- Vil den faglige ledelse: Du vil være synlig og tør udfordre vaner og arbejdsgange gennem din respektfulde nysgerrighed og undrende spørgsmål.
Det er vigtigt, at du er tydelig, anerkendende og ligeværdig i din kommunikation, og dermed kan videreføre vores målrettede arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel i teamet. Du skal ligeledes kunne tage de svære samtaler, og håndtere dem på en tydelig og respektfuld måde for alle parter.
Ansøgning og vilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil få tjenestested på Gymnasievej 8, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Michael Thamdrup på tlf.: 51 46 13 30.
Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 20. marts, og 2. samtaler mandag den 24. marts. Der vil være en case, der skal løses ifm. 2. samtale.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Michael Thamdrup
Driftleder
+45 51 46 13 30
Ansøgningsfrist:
18. marts 2025
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. maj 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!