Social- og sundhedshjælper til vågen nattevagt på Holmelunden

Ringkøbing-Skjern Kommune



Social- og Sundhedshjælper til vågen nattevagt på Holmelunden
Er du klar til at gøre en forskel om natten? Har du en uddannelse som social- og sundhedshjælper, og ønsker at være en del af et dedikeret team, der skaber trygge rammer for vores beboere? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en social- og sundhedshjælper til en vågen nattevagtstilling på 32 timer ugentligt.

Dine arbejdsopgaver som nattevagt:

  • Tilse beboerne og skabe tryghed om natten.
  • Udføre pleje-, social- og sundhedsfaglige opgaver og praktiske opgaver.
  • Sikre en rolig og behagelig start på dagen for de beboere, der står tidligt op.

Arbejdstider:
Arbejdstiden er fra kl. 22.00 til 07.00. Der arbejdes 7 dage i træk og derefter 7 dage fri. Det betyder, at du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend.

Holmelunden – et trygt og fagligt stærkt miljø
Holmelunden er et botilbud for voksne med udviklingshæmning samt psykiatriske lidelser med fokus på omsorg, trivsel og høj faglighed. Vi arbejder ud fra beboernes individuelle behov for at skabe de bedste rammer for deres hverdag.

Vores team består af dygtige og engagerede kolleger, herunder pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter og omsorgsmedhjælpere. Vi vægter et godt samarbejde, faglig udvikling og en professionel tilgang til arbejdet.

Det forventes, at man arbejder i overensstemmelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier:

Vi er ordentlige
Vi viser respekt og forståelse, lytter og går i dialog. Vi taler pænt til og om hinanden og vores område.

Vi er nysgerrige
Vi har udsyn og er videbegærlige. Vi søger hele tiden at udvikle kerneopgaven.

Vi handler
Vi bruger vores sunde fornuft, udviser dømmekraft og tager ansvar. Vi viser initiativ og er risikovillige

Vi søger en kollega, der:

  • Trives med vågne nattevagter.
  • Har erfaring med pleje og omsorg, gerne inden for målgruppen.
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i akutte situationer.
  • Er empatisk og kan skabe trygge rammer for beboerne.
  • Har gode samarbejdsevner og en professionel tilgang til kerneopgaven.
  • Har gode IT-kundskaber til dokumentation af indsatsen.

Vi tilbyder:

  • En fast vågen nattevagtsstilling på 32 timer.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med erfarne og engagerede medarbejdere.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og kvalitet.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Daglig leder Ercan Alici, tlf. 20 56 57 08

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2025
Tiltrædelse: 1. april 2025 eller snarest derefter.
Der indkaldes løbende til ansættelse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Holmelunden

Ansøgningsfrist: 15 March 2025

Placering: Holmelunden, 3, 6950, Ringkøbing


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg inden 3 dage (15.03.2025)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (15.03.2025)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!