Plejehjemmet Pyrus Allé søger afløsere
Tårnby Kommune
Går du med en drøm om at blive en del af et team, hvis kerneopgave er plejen af ældre borger og ønsker du erfaring inden for ældreplejen? Så er muligheden her nu!
Plejehjemmet Pyrus Allé søger afløsere til dagvagt/aftenvagt/nattevagt og weekendvagter.
Plejehjemmet Pyrus Allé er et hjemligt ældre plejehjem, der ligger i et roligt villakvarter. Plejehjemmet er opdelt i to afdelinger - Afd. A, hvor der bor 28 beboere og afd. B, hvor der bor 20 beboere.
Som afløser vil du være tilknyttet hele huset, og du vil derfor blive tilbudt vagter på begge afdelinger. Vi bruger CAS som vagtdækningssystem til vores afløsere. I denne app vil du have mulighed for, at kunne tilrettelægge din egen vagtplan, ud for de ledige vagter der frigives, så det passer dig bedst muligt.
Du vil i dit arbejde hos os, arbejde tæt sammen med forskellige faggrupper såsom sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, studerende, elever og andre afløsere.
På Pyrus Allé arbejder ud fra værdierne: Vi arbejder sammen, Vi tænker nyt, Vi er ordentlige og Vi ser muligheder.
Vi forventer, at du
- har lyst og evne til at varetage forskellige pleje- og omsorgsopgaver, samt små aktiveringsopgaver
- har overblik, kan prioritere og er god til at samarbejde
- lever op til Tårnby kommunes værdigrundlag
- er fleksibel
- er mødestabil
Vi kan tilbyde dig
- to introduktionsdage til de forskellige arbejdsopgaver
- et godt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse
- et interessant og afvekslende job med mange udfordringer
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsledere Anne Andersen og Tobias Augustsson på telefon 32 50 05 21.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal endvidere forevises straffeattest. Tilføj evt. tekst om børneattest, hvis relevant. Ansættelsen vil være betinget af, at disse/denne er tilfredsstillende.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Anne Andersen
Tlf.: 32500521
Tobias Augustsson
Ansøgningsfrist:
Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tårnby Kommune
I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.