Social- og sundhedshjælper til Plejehjemmet Sandmarksbo centralt i Køge
Køge Kommune
Vi søger en social- og sundhedshjælper til vores plejehjem med 30 beboere. Sammen med din SSA-kollega skal du passe godt på dem i aftentimerne.
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af vores aftenteam på i alt fire medarbejdere, hvor vi har en god faglige sparring med hinanden og et godt samarbejde mellem de forskellige vagtlag.
Vi tilbyder dig blandt andet:
- Ansvar for hjælperopgaver på den etage, som du tilknyttes
- Faglig sparring på opgaverne – det prioriterer vi hos os
- En god modtagelse med introprogram tilpasset til dine kompetencer
Vi tilbyder dig en stilling, hvor du løser en vigtig opgave og udfører helhedspleje og praktisk hjælp ud fra en rehabiliterende arbejdsgang, med udgangspunkt i den enkelte beboer
Din nye leder hedder Jeanett, og hendes ledelsesstil er kendetegnet ved synlighed og anerkendelse.
Hvem er vi
Sandmarksbo er et hyggeligt mindre plejehjem med 30 beboere. Vi bor centralt i Køge, plejehjemmet er på to etager. Hver etage har i aftenvagterne tilknyttet en social- og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent.
Vi har tilknyttet et køkken med personale, der hver dag laver frisk, hjemmelavet mad til alle beboernes måltider. Derfor er der ikke opgaver forbundet med tilberedning og klargøring af mad, når du arbejder hos os på Sandmarksbo.
Vores aftenhold har et godt samarbejde om at løse opgaverne, og der er et godt kollegaskab på tværs af gruppen. Hos os bruger vi hinandens kompetencer og hjælpes om at komme i mål med opgaverne.
Vores sygeplejersker i dagvagt er to gange ugentligt på vagt til kl. 16, hvor der er overlap med jer på aftenholdet. Her får I mulighed for faglig sparring på opgaveløsningen, og vi har et godt samarbejde på tværs.
Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedshjælper. Du må gerne have erfaring, men du kan også være en dygtig nyuddannet.
Du skal have godt styr på din faglighed og have en positiv indstilling til dit arbejde. Derudover er vores rette kandidat:
- Hjælpsom og respektfuld omkring plejeopgaven hos vores beboere
- Respektfuld og omsorgsfuld i sin kommunikation med borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere.
- God til IT – vi dokumenterer i Nexus.
Ansøgning og vilkår
Stilling er på 28 timer i fast aftenvagt, 2 +3, men med mulighed for dagvagter til at supplere op til fuldtid. Der er weekendvagt hver anden uge i ulige uge
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du får tjenestested på Sandmarksbo 3, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jeanett Dember Povlsen på tlf. 51 71 38 51 eller .
Ansøgningsfrist er søndag den 23. marts. Vi indkalder til samtale løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Jeanett Dember Povlsen
Teamleder
51713851
+45 51 71 38 51
Ansøgningsfrist:
23. marts 2025
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. maj 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!