Har du lyst til at arbejde med borgere med psykiske lidelser og rusmiddelproblematikker, er du måske vores nye kollega i Lokalpsykiatri Varde, pr. 1.5

Region Syddanmark

Bliv vores nye kollega, så får du introforløb, mentorordning, engagerede kolleger samt et godt arbejdsmiljø.
Vi søger en socialrådgiver/pædagog/SSA/fysioterapeut/ergoterapeut til en fast stilling med lyst til at blive en del af et velfungerende team i Lokalpsykiatri Varde. Gerne med psykiatrisk erfaring og/eller erfaring med rusmiddelbehandling, men dette er ikke et krav. Ansøgere som tidligere har fået afslag er velkomne til at søge igen.

I Lokalpsykiatri Varde udredes og behandles voksne fra 18-69 år inkl.

I 2023 overtog almenpsykiatrien udredning/behandling af unge 18-19 årige, så en stor del af vores målgruppe er i større grad end tidligere unge borgere.

To teams – hvem er vi:
Vi er delt op i to almene teams, som er tværfagligt sammensat af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeut, diætist, peer-medarbejdere og funktionsleder.

De to teams kaldes F-ACT teams og arbejder efter F-ACT modellen. Det betyder, at behandlerne i de to teams er fleksible ved behov for udadgående behandling i nærmiljøet og at indsatsen tilpasses den enkelte borger.

Lokalpsykiatri Varde har hyggelige lokaler på det tidligere Varde sygehus i centrum af Varde.

Fra 1. september 2024 overtog den regionale psykiatri gradvist behandlingsansvaret for misbrugsbehandling til den gruppe borgere, som er i psykiatrisk behandling nu. Det drejer sig om borgere, som har både psykiatriske problemstillinger og et samtidigt misbrug.

Eksempel på en arbejdsdag
Hver morgen mødes vi og skaber et overblik over dagens opgaver via et morgenmøde. Efterfølgende mødes man i sit F-ACT team, hvor man kan få daglig sparring og støtte fra kolleger og den behandlingsansvarlige læge.

Du vil hen ad vejen blive kontaktperson og primærbehandler for et antal borgere.

Arbejdsopgaverne kan bestå af:

  • At varetage individuelle samtaleforløb med borgeren med forskellige lidelser
  • Motivationsunderstøttende samtaler
  • At deltage i udredning
  • Støtte til og opfølgning på medicinsk behandling
  • Psykoedukation
  • Samtalerne kan indimellem foregå i borgerens eget hjem
  • Samarbejde med pårørende. Nogle behandlere varetager gruppebehandlingsforløb

Der arbejdes ud fra flere behandlingsmæssige referencerammer.

Vi samarbejder bl.a. med Psykiatrisk Akutmodtagelse, døgnafsnit i voksenpsykiatrien, Esbjerg, praktiserende læger og Center for Misbrug. Der er et tæt samarbejde med socialrådgivere og støttepersoner i Varde Kommune omkring den enkelte borger.

Vi tilbyder

  • Et introprogram, hvor du udvider dit kompetenceområde via støtte fra kolleger, mentor, fagkoordinator og funktionsleder
  • En arbejdsplads, hvor der både er stort fokus på behandlingskvaliteten til vores målgruppe, men også på arbejdsmiljøet
  • Et selvstændigt job med muligheder for både monofaglig og tværfaglig kompetenceudvikling
  • Supervision
  • De fleste har eget kontor
  • Virkelig god kantinemulighed og frugtordning
  • For de, der ønsker det, er der mulighed for at mødes socialt til Kreativ Mandag en gang månedligt

Supergode arbejdstider:
De 37 timer er fordelt på følgende måde:

Mandag-onsdag fra kl. 8.00-15.00, torsdag fra kl. 8.00-18.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00.

Vi søger en kollega som

  • Er uddannet socialrådgiver/pædagog/SSA/fysio-/ergoterapeut. Gerne med psykiatrisk erfaring fra almenpsykiatrien eller børne- og ungdomspsykiatrien og/eller med erfaring fra behandling af borgere med rusmiddelforbrug.
  • Har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og er åben for kompetenceudvikling

Kørekort B er nødvendigt.

Løn efter overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen eller Lokalpsykiatri Varde
Kan fås ved henvendelse til funktionsleder/oversygeplejerske Dorthe Christensen, telefon 99446803.

Du kan også læse mere om Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Lokalpsykiatri Varde på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Ansøgningsfrist
Søndag den 23. marts 2025.

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt fredag den 28. marts 2025, uge 13, på adressen: Ringkøbingvej 34, 3. sal, 6800 Varde

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut, Fysioterapeut, Socialpædagog, Socialrådgiver, Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Varde

Ansøgningsfrist: 23-03-2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!