Rehabiliteringsmedarbejder

Favrskov Kommune



Rehabiliteringsteamet i Favrskov Kommune søger en ergoterapeut eller sosu-assistent til et 37 timers årsvikariat pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Brænder du for at styrke den rehabiliterende indsats, og vil du gerne være en del af et godt team, så læs blot videre.

Teamet
Rehabiliteringsteamet er et kompetent og erfarent team bestående af seks ergoterapeuter og tre social- og sundhedsassistenter og en social- og sundhedshjælper.

Arbejdsopgaverne
De primære opgaver for rehabiliteringsteamet er at vurdere, planlægge og igangsætte rehabiliterende indsatser (træning) i borgerens eget hjem.

I rehabiliteringsteamet samarbejder vi både med borger, hjemmepleje, sygepleje, visitatorer og andre relevante aktører i kommunen. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og motivation, og igennem det tætte samarbejde med de faste teams i hjemmeplejen finder vi de bedste løsninger for borgeren. Arbejdsopgaverne er meget varierede og kræver høj grad af fleksibilitet og lyst til at kommunikere med mange forskellige samarbejdspartnere. Indsatserne koordineres, for at borgeren understøttes i at leve sit liv, at hjælpen tilrettelægges ud fra borgerens livssituation og medarbejdernes faglighed, samt at borgerens pårørende og sociale netværk involveres. Vores fælles mål er at understøtte borgeren i at blive mest mulig selvhjulpen.

I 2025 skal den nye ældrelov implementeres, og vi går en tid med forandringer i møde. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og villig til at bidrage konstruktivt ind i disse forandringer.

Indmødested
Rehabiliteringsteamet møder ind på Kildebakken 6 i Hadsten. Herfra kører du ud til borgere i hele Favrskov Kommune. Du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og leder. Godt humør og en god portion ydmyghed er en forudsætning, da vi arbejder i borgerens hjem og gerne vil skabe en positiv oplevelse for alle. Vi arbejder tæt sammen med hjemmeplejen, som er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, så det kan blive aktuelt at have elever med på udvalgte dage.

Vi tilbyder

  • en varieret arbejdsdag
  • grundig introduktion og oplæring
  • samarbejde med erfarne og engagerede kollegaer, der brænder for rehabilitering
  • høj faglighed og tæt samarbejde med hjemmeplejens faste teams
  • godt kollegialt miljø med faglig sparring
  • mulighed for kompetenceudvikling
  • fokus på god trivsel og arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du

  • er fagligt velovervejet
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • kan varetage personlig pleje som led i den rehabiliterende indsats
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig tage initiativ til samarbejde
  • har gode kommunikative kompetencer, såvel i skrift som i tale
  • er reflekteret i forhold til din egen og dine kollegaers praksis og adfærd
  • har kendskab til målgruppen og/eller rehabiliterende indsatser
  • formår at skabe samhørighed og god dialog med såvel borger som samarbejdspartnere
  • er analyserende og vedholdende i den rehabiliterende indsats
  • kan begå dig i borgerjournal i henhold til lovgivningen – vi arbejder i Cura.

Ansøgningsfrist: Den 23. marts 2025. Samtaler forventes afholdt den 25. marts 2025 i Hadsten.

Tiltrædelse: Snarest eller efter aftale.

Beskæftigelsestype: 37 timer pr. uge. Mødetid er kl. 7.30 og du arbejder udelukkende hverdage.

Krav: Du har kørekort – der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af børneattest og autorisation. Der er prøvetid på tre måneder.

Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for rehabiliteringsteamet Charlotte Fynbo på telefon 20 54 24 97 mellem kl. 8.00-15.00 på hverdage.

Ansøgninger modtages kun elektronisk. Vedhæft udførligt CV og eksamensbevis.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 23.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!