Pedersvænge søger en social rengøringsmedarbejder
Køge Kommune
Pedersvænge har allerede en dygtig rengøringsmedarbejder, men vi har brug for en mere. Så hvis du er erfaren inden for rengøring, kan lide at være omkring andre mennesker, er effektiv og har lyst til at hjælpe os med at skabe gode rammer for beboere og kollegaer, så vil vi gerne have en ansøgning fra dig.
Pedersvænge er et socialpsykiatrisk botilbud med 37 beboere mellem 18-70 år, der har forskellige psykiske problemstillinger. Vores fornemmeste opgave er skabe en meningsfuld hverdag for beboerne. Vi er en blandet medarbejdergruppe med forskellige uddannelsesbaggrunde som social- og sundhedsassistenter, pædagoger m.m. Vi er placeret centralt i Køge midtby og med gode transportmuligheder, så det er let at komme fra og til arbejdspladsen.
I et tæt samarbejde med din kollega, skal du være med til at varetage følgende opgaver:
- Rengøring på fællesarealerne.
- Lave kompenserende rengøring hos beboer, der ikke selv kan.
- Varetage indkøb af rengøringsartikler m.m.
For at kunne varetage stillingen, er det nødvendigt at du er social og rolig, har lyst til at være sammen med mennesker og er god til at samarbejde.
Det vil være en stor fordel, hvis du:
- Har erfaring med rengøring, og har en bred viden inde for området
- Har et godt overblik og formår at se hvor vi kan udvikle på opgaverne.
- Kan tale, forstå og skrive dansk, eller er klar på at udvikle dine sproglige kompetencer.
Du vil som udgangspunkt arbejde alle hverdage.
Stillingen er 37 timer.
Så hvis du er typen, der går glad hjem fra arbejdet, når du har nået det du gerne ville, og har lyst til en arbejdsplads der er i udvikling, så vil vi gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Cathrine Uhde Andersen på 23109668 eller .
Ansøgningsfristen er den 25. marts 2025 kl. 9:00.
Vi afholder samtaler den 31. marts 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Cathrine Uhde Pedersen
Daglig leder
+45 23 10 96 68
Ansøgningsfrist:
25. marts 2025
kl.: 09:00
Ansættelse:
1. maj 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!