Social -og sundhedsassistent – kom og vær med på vores faste aftenteam i HTSH-teamet
Roskilde Kommune
Vi søger to social –og sundhedsassistenter i aftenvagt til vores udekørende rehabiliteringsteam, HTSH (Hjælp-til-selvhjælp). Vi har fokus på det gode samarbejde med borgere, pårørende og arbejder i et fast aftenteam, hvor borgerens mål er omdrejningspunktet i forløbet.
Om jobbet
Som social –og sundhedsassistent i fast aftenvagt ansættes du 28 timer om ugen. Vi arbejder 5-2 med hver anden weekend. Den ene stilling er fast og den anden er midlertidig frem til d.30. november 2025.
Du har mulighed for at udvikle dig fagligt og bliver en del af et team på 6, hvor vi oplever, at vi sammen kan gøre en forskel for vores borgere. Vi er inddelt i miniteams og arbejder i fællesskab med planlægning af kørelister, triagering og rehabilitering af borgerne.
Om os
HTSH er et udekørende rehabiliteringsteam, der dækker hele Roskilde Kommune. Teamet leverer rehabiliteringsforløb ud fra Servicelovens §83a med afsæt i Roskilde Kommunes rehabiliteringsmodel, hvor tidlig opsporing af sygdom, triagering og tværfaglig rehabilitering er kerneelementer. Rehabiliteringsforløbene foregår i borgernes eget hjem, fx efter udskrivelse fra hospital, efter midlertidigt ophold, døgnrehabiliteringscenter eller ved revisitation fra hjemmeplejen.
HTSH holder til i det nybyggede Hyrdehøj Plejecenter på 1.sal i lækre nye rammer, det er her vi samles og kører ud fra. HTSH-teamet er en del af afdelingen Træning, Sundhed og Rehabilitering, som arbejder bredt med rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning.
Vi er en engageret og tværfaglig gruppe på ca. 50 medarbejdere med sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, en diætist, en sygeplejerske med udviklingsopgaver og en vagtplanlægger. Vi har et godt samarbejde - hvor fagligheden er vores fælles omdrejningspunkt.
Vi kan tilbyde:
- Ansvar for borgerforløb, hvor dine prioriteringer og beslutninger er væsentlige
- En omskiftelig hverdag, hvor fagligheden er i højsædet
- Grundig oplæring
- Fleksibilitet i arbejdslivet
- En hverdag hvor vi oplever succes og resultater med borgeren i centrum
- Et arbejdsmiljø der prioriterer trivsel, samarbejde og høj faglighed
- Engageret ledelse der vægter relationsdannelse og daglig dialog.
Vi forventer:
- At du arbejder ud fra et helhedssyn med en rehabiliterende tilgang
- At du har fokus på borgeren og dennes pårørende
- At du er ansvarlig og engageret i dit fag
- At du har lyst til udvikle dig fagligt samt lære nyt
- At du medvirker til at skabe et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø, så trivslen bevares i teamet
- At du har kørekort
Løn og vilkår
Du får løn efter gældende overenskomst. Send os din ansøgning og CV.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Ansøgningsfristen er d. 27. marts 2025, kl. 9.00. Der bliver afholdt samtaler løbende.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker at komme forbi, må du endelig kontakte vores afdelingsleder: Julie Munk Vonsild på tlf. 2912 8075 eller mail:
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Hyrdehøj Stræde 2 4000 Roskilde
Lokation: Hyrdehøj Stræde 2, 4000 Roskilde
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!