Spirer søges til Nederbylund Plejehjem

Hedensted Kommune



Er du mellem 14 og 17 år og har du lyst til at lave hyggelige aktiviteter med beboerne på Nederbylund Plejehjem? Så er det måske dig vi søger til at bringe positiv energi, gode aktiviteter og nærvær ind i eftermiddagene for beboerne på plejehjemmet.
Om jobbet og opgaverne
Vi kalder fritidsjobbet for “spirejob”.

Som Spire på Nederbylund vil du møde vores dejlige beboere på plejehjemmet, og de vil give dig et indblik i, hvad livet kan indeholde af store og små oplevelser og udfordringer. Samtidig vil du få stor betydning for beboerne, skabe gode stunder og give dem et indblik i livet som ung i dag.

I et spirejob lærer du mere om hverdagen på et plejehjem og samtidig møder du forskellige personalegrupper som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker mv., så du får indtryk af, hvordan det er at arbejde inden for ældreområdet.

Du vil blive ansat på mellem 4-8 timer om ugen. Du vil som udgangspunkt arbejde to faste eftermiddage hver uge, og hver 3. lørdag eller søndag. Vi holder også nogle gange aftenarrangementer, hvor du kan blive tilbudt en vagt.

Dine arbejdsopgaver foregår primært sammen med de ældre beboere, og der vil være enkelte praktiske opgaver.

Arbejdsopgaverne kan for eksempel være:

  • Højtlæsning
  • Gåture
  • Spille spil
  • Spille musik eller synge for og med beboerne
  • Borddækning, folde servietter mv.
  • Lettere praktiske opgaver som dække bord, rydde op, vande blomster, lægge vasketøj sammen mv.

Har du er særlig interesse eller en idé til, hvad du kan lave sammen med beboerne, vil vi meget gerne høre om den i din ansøgning.

Vores forventninger til dig
Du skal først og fremmest have lyst til og mod på at snakke løs med ældre mennesker. Du skal være klar på at være den, der tager initiativet til aktiviteterne. Du skal være interesseret i at hjælpe beboerne med mindre dagligdags opgaver. Du skal være imødekommende og mødestabil.

Derfor skal du vælge os
Et fritidsjob som spire er et meningsfuldt job, hvor du vil få kæmpestor betydning for andre mennesker, der altid vil være glade for at se dig.

Vi aftaler arbejdstiden og placeringen af timerne, så vi er sikre på, at skolegang og fritidsjob passer sammen. Arbejdstid og opgaver hænger sammen med, hvor gammel du er, og om du er færdig med grundskolen.

Du er lønnet efter overenskomst og omfattet af ferielovens regler.

Ved ansættelsen får du udleveret en spire T-shirt, som du skal bære, når du er på job. Så kan beboere, pårørende og personale se at du er ansat i et fritidsjob i Hedensted Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål
Kan du sende en mail til Rikke Heiner Häuser, leder af Nederbylund Plejehjem på .

Ansøgning
Send din ansøgning med en beskrivelse af, hvorfor vi skal vælge netop dig, senest den 25. marts 2025.

Om os
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her: https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf.

Afdeling: Nederbylund Plejehjem

Ansøgningsfrist: 25 March 2025

Placering: Fælledvej, 1, 7160, Tørring, Danmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!