Stenløse hjemme- og sygepleje søger en engageret social- og sundhedsassistent til dagvagt
Egedal Kommune
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen for hjemmeboende borgere med behov for pleje og støtte og samtidigt kan se sig selv i et tværfagligt team, med plads og lyst til det gode samarbejde og selvstændig opgaveløsning.
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde i et positivt og professionelt miljø, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus. Vi arbejder i selvstyrende teams og har et tæt samarbejde med sygeplejersker, som er en del af de selvstyrende teams.
I Stenløse Hjemme- og sygeplejepleje arbejder vi i tre teams, som består af både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi arbejder med VAR (Praktisk Procedure) og har implementeret ”Fælles Sprog III”. I hvert team har vi daglige morgenmøder, hvor der foregår koordinering og triagering, ugentlige borgermøder, hvor medarbejderne drøfter relevante borgere og borgerkonferencer med deltagelse af teamet, vores egen rehabiliteringskonsulent, visitator og andre relevante samarbejdspartnere.
Vi er løbende uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever, og vi har derfor en koordinerende oplæringsvejleder ansat udover at alle medarbejdere kører med elever, hvor det er relevant og kan give læring.Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent vil du være en central del af plejen og omsorgen for vores borgere. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger og tværfaglige teams om at skabe en tryg og værdig hverdag for vores borgere.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Sygeplejefaglige opgaver såsom medicindispensering, sårbehandling, kompression, stomipleje, injektioner og anden medicinadministration
- Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem
- Samarbejde med pårørende og øvrige faggrupper omkring borgerforløb
- Dokumentation af borgernes helbredstilstand og trivsel
- Planlægning og udførelse af rehabiliterende indsats
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret hverdag med fokus på høj faglighed
- Grundig oplæring i introforløb med sygeplejefaglig koordinator
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- Et stærkt fællesskab med dygtige og dedikerede kolleger
- Fleksible arbejdstider og mulighed for medindflydelse på vagtplan
- Et godt arbejdsmiljø med plads til faglig sparring og humor i hverdagen
Vi forventer at du...
- Er uddannet social- og sundhedsassistent med autorisation
- Gerne har erfaring med ældrepleje og rehabilitering
- Har en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til arbejdet
- Har gode kommunikationsevner og lyst til at bidrage til en god dialog med borgere, pårørende og kolleger
- Har en struktureret tilgang til opgaverne og sans for dokumentation
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, med arbejde hver 2. eller 3. weekend. Ved arbejde hver 2. weekend, følger der et funktionstillæg med på 20.000 kr. årligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte leder Dorte Rosenheld på telefon 7259 7502 eller på mail eller leder Mette Meyer Loft på telefon 2310 8332 eller mail .Ansøgningsfristen er den 24. marts 2025. Vi forventer af afholde samtaler løbende.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.Afdeling: Hjemmesygeplejen
Ansøgningsfrist: 24 March 2025
Placering: Damgårdsparken 1B, 3660, Stenløse
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.