Faglig dygtig vagtplanlægger søges til Hjemmerehabiliteringsteam HTSH i Roskilde

Roskilde Kommune



Vi søger en dygtig vagtplanlægger til vores udekørende tværfaglige rehabiliteringsteam HTSH (Hjælp-til-selvhjælp). For at alle kan trives på arbejdet er en vigtig del at vagtplanen fungerer. Er du god til at holde overblikket, kommunikere med kollegaer og ledelse og planlægge med omtanke, så er det måske dig vi søger.
Om jobbet
Vi søger en vagtplanlægger med sundhedsfaglig baggrund med ansættelse d. 1. maj 2025. Der er mulighed for ansættelse på 30-37 timer om ugen.

Du vil indgå i et mindre team af planlæggere, som står for den daglige planlægning af kørelister. Du vil desuden have ansvaret for vores Opus-vagtplanlægning og være med til at sikre, at vi er det rette antal medarbejdere på arbejde. Der vil være daglig dialog med kolleger, timelønnede og vikarer om fordeling af vagter både igennem vagtplanen, på sms eller telefonisk.
Opgaverne vil bl.a. bestå af:

  • Vagtplanlægning jf. gældende overenskomster for medarbejderne - herunder både akut –og langtidsplanlægning
  • Ferieoverblik - ferieafvikling og vikardækning.
  • Registrering af byt og andre ændringer.
  • Overblik over saldi for afspadsering, ferie, FO-dage
  • Udligning af norm hver 12. uge

Som vagtplanlægger hos os vil du være et vigtigt centrum for alle teams og et naturligt omdrejningspunkt for dine kolleger. I det daglige arbejde vil der være et tæt samarbejde med den nærmeste leder, for at opnå en sikker og bæredygtigt drift. Du vil være medvirkende til en konstruktiv ferieplanlægning og dit blik for langtidsplanlægning vil tilgodese både medarbejdernes ønsker og borgernes behov.

I HTSH er vi igang med at videreudvikle og fortsat implementere miniteams og grundtanken er, at vores udekørende medarbejdere skal have mere indflydelse og ansvar for planlægningen af arbejdet i et tæt samarbejde med planlæggerteamet.

Om dig:

  • Du har erfaring med Opus-vagtplan
  • Du er struktureret og har et godt overblik
  • Kan se muligheder og er kreativ
  • God til at kommunikere med din kolleger både skriftligt og mundtligt
  • Er god til Excel
  • Er omstillingsparat og kan lide at have forskellige arbejdsopgaver
  • Er god til at samarbejde, men også at stå fast, når du vurderer det er nødvendigt.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor du får lov at bruge din fulde kompetencer
  • Engagerede kollegaer der brænder for rehabilitering
  • Fleksibilitet i arbejdslivet
  • En hverdag hvor vi oplever succes og resultater med borgeren i centrum
  • Et arbejdsmiljø der prioriterer trivsel, samarbejde og høj faglighed
  • Engageret ledelse der vægter relations dannelse og daglig dialog.

Om os
HTSH er et udekørende rehabiliteringsteam, der dækker hele Roskilde Kommune. Teamet leverer rehabiliteringsforløb ud fra Servicelovens §83a med afsæt i Roskilde Kommunes rehabiliteringsmodel, hvor tidlig opsporing af sygdom, triagering og tværfaglig rehabilitering er kerneelementer.
I vores team er kerneopgaven, at skabe meningsfulde, målrettede og tidsbestemte rehabiliteringsforløb ud fra en nøje beskrevet arbejdsgang.

Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe med sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og en diætist. Vi har et rigtig godt samarbejde - med fagligheden som vores fælles omdrejningspunkt. Men nok så vigtigt har vi det altså også godt med hinanden.

Du vil indgå i et stærkt mono- og tværfagligt team og vil blive tilknyttet et mentorforløb, med mulighed for sparring med højt kvalificerede samarbejdspartnere.

Løn og vilkår
Du får løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Send os din ansøgning og CV.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Ansøgningsfristen er d. 26. marts 2025 kl. 09.00. Der bliver afholdt samtaler d. 27. marts 2025.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker at komme forbi, må du endelig kontakte vores afdelingsleder Julie Munk Vonsild på tlf. 29 12 80 75 eller mail:

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Hyrdehøj Stræde 2 4000 Roskilde

Lokation: Hyrdehøj Stræde 2, 4000 Roskilde


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 26.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!