Natmedarbejder til bofællesskab
Vallensbæk Kommune
Natmedarbejder til bofællesskab
Bofællesskabet Løkkekrogen søger en sundhedsfaglig vågen natteravn – Er det mon dig?
Løkkekrogen er et spændende bofællesskab i rivende udvikling hvor vores faglige kvalitet skinner igennem og harmonerer med en høj grad af hygge og fælles stunder med beboerne.
Her i huset bor 7 vidunderlige beboere med forskellige funktionsnedsættelser. Fælles for alle er, at de har brug for sundheds- og pædagogfaglig støtte til at leve det liv de ønsker. Vi arbejder både ud fra sundheds- og serviceloven §§ 83 og 85.
Vi søger dig som kan varetage en fuldtidsstilling som vågen nattevagt fordelt i en 7/7 ordning hver 2. uge.
Vagterne ligger man-tors. kl. 21.45-07.45, fredag kl. 22.45-08.45, lørdag kl. 21.45-08.45 og søndag kl. 21.45-07.45
Du får 8 dejlige kollegaer, hvoraf én af dem er din nattevagtskollega som arbejder modsat uge af dig. I vil have et meget tæt samarbejde i forhold til at følge op fra uge til uge, så I sammen løfter de opgaver, der ligger om natten.
Vi skal i gang med en større proces omkring faglig opkvalificering med metoden KRAP, som alle medarbejdere deltager i. Desuden vil du deltage i personalemøde hver 4. uge og i supervision ad hoc.
Vi arbejder tværfagligt og sparrer med hinanden om de forskellige fokusområder. Hver beboer har faste kontaktpersoner som primært samarbejder med beboerne om deres delmål og generelle liv.
Alle tager ansvar for at arbejde som et samlet team med beboernes delmål og øvrige opgaver.
Vi tager hvert år på sommerferie med beboerne i op til 5 dage, hvor det forventes at den der har nattevagtsugen deltager.
Som sundhedsfaglig nattevagt forventes det at du:
Møder beboere og kollegaer hensynsfuldt og empatisk
Udfører lettere praktiske og pædagogiske opgaver
Udfører personlig pleje
Lifter i samarbejde med en kollega
Stiller din faglighed til rådighed og er loyal i de tiltag der afprøves og drøftes i den fælles personalegruppe
Tager initiativ til at udføre opgaver som skaber sammenhæng for hele huset
Efter oplæring vil kunne give PEG Sonde
Vi tilbyder:
Grundig oplæring
Uddannelse i KRAP
Dybdegående introduktion til og med beboerne
Introduktion til dok. System CURA (hvis ikke du allerede kender det)
Et skønt kollegafællesskab hvor vi støtter og sparre med hinanden samt har en åben dialog om det der bøvler.
Praktiske oplysninger:
Vi holder løbende ansættelsessamtaler indtil det rigtige match er fundet.
Stillingen ønskes besat senest 1. maj
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at komme ud og se vores skønne bofællesskab, er du velkommen til at kontakte:
Leder af Løkkekrogen, Tine Normann Sundø Lange på eller på tlf. 23280216
Arbejdssted:
Løkkekrogen 9, 2625 Vallensbæk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Afdeling:
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!