SSH eller SSA søges til nattevagt på Plejecenter Stensvang
Vejle Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for vores ældre og er lidt af en natteravn?Så har vi jobbet til dig.
Om jobbet
På Stensvang søger vi en SSH eller SSA til en fast stilling i nattevagt.
Stillingen er på 30 timer i ugen og med arbejde 7 nætter og 7 nætter fri. Du kommer til at arbejde i lige uger og hver anden weekend. Du går alene i nattevagten, men vi har selvfølgelig et godt samarbejde med udekørende.
Vi vil gerne at du kan starte hurtigst muligt eller 1. maj 2025.
Vi sørger for at lave et introprogram til dig, så du bliver klædt godt på til opgaverne.
Vi ønsker en kollega, der kan se værdien i at arbejde tværfagligt og rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker. Du har overblik og evne til at prioritere opgaver og har mod til at tænke utraditionelt. Du er god til at skabe relationer og trives i et tværfagligt samarbejde og har en anerkendende tilgang til dine medmennesker.
Om os
Stensvang er et lille hyggeligt plejecenter i Bredsten, som ligger i naturskønne omgivelser, og hvor vi nyder godt af den lokale opbakning, såsom vores meget aktive Venneforening. Plejecentret består af to huse, med et orangeri i midten. Der bor 10 beboere i hvert hus.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor hverdagens opgaver indgår som en del af hverdagens aktiviteter. På Stensvang har vi mange forskellige faggrupper samlet, hvor vi vægter ligeværd og respekt højt. Dette gælder både i forhold til beboerne og i personalegruppen. Vi arbejder aktivt både med fagligheden og vores arbejdsmiljø.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven – med beboernes ønsker og drømme i centrum
- Fagligt dygtige og engagerede kolleger i et tværfagligt samarbejde
- Medindflydelse og ansvar i opgavefordelingen og de faglige fokusområder
- Gode muligheder for faglig sparring
- Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22. marts 2025.
Vi holder løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning og blive en del af vores skønne plejecenter.
Sidste samtaledato er den 27. marts 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere om stillingen og om os, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Heidi Grønbjerg på eller på 30 34 86 98.
Du er også meget velkommen til at besøge vores plejecenter efter aftale. Vi glæder os til at høre fra dig.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.