Studentermedhjælp til det sundhedsvidenskabelige område

Lex.dk



Til Lex - Danmarks Nationalleksikons redaktion søger vi en engageret og omhyggelig studentermedhjælp med stærke evner inden for visuel formidling og gerne med kendskab til det sundhedsvidenskabelige område.

Om jobbet
På Lex er vi i gang med at opdatere det sundhedsvidenskabelige område. I løbet af i år udvides området til ca. 13.000 artikler. Artiklerne opdateres af Lex’ fagansvarlige forskere og fagfolk og redigeres af Lex’ redaktion.

Somstudentermedhjælper bliver du en del af det medicinske team i redaktionen, hvor du skal hjælpe med at producere og redigere visuelt indhold, der styrker formidlingen af det sundhedsvidenskabelige og sundhedsfaglige felt i bred forstand. Dine primære opgaver er:

  • Tilpasse og redigere eksisternde illustrationer
  • Udforme nyt illustrationsmateriale
  • Finde fotomateriale og lægge det på artikler
  • Ensrette faste elementer i artikler
  • Assistere med at tilrettelægge og optimere arbejdsgange ift. udviklingen af visuel identitet
  • Løse diverse ad hoc-opgaver relateret til redaktionens arbejde og dagligdag

Vi tilbyder et lærende miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dine grafiske færdigheder og arbejde med visuel formidling af sundhedsvidenskab. Du bliver en integreret del af vores team, og dine ideer og dit kreative arbejde bliver en vigtig del af formidlingen i leksikonartiklerne.

Om dig
Som studentermedhjælper på Lex skal du:

  • Være i gang med en relevant videregående uddannelse, fx på DMJX, ITU eller KEA
  • Have erfaring med Biorender, Inkscape og/eller Adobe-pakken (Illustrator, Photoshop, Premiere Pro og/eller After Effects)
  • Kunne arbejde selvstændigt, spørge ved tvivl og tage ansvar for dit arbejdsområde
  • Have kendskab til ophavsret
  • Tilgå arbejdet systematisk og med sans for detaljer
  • Være stærk i dansk retskrivning
  • Have drive og være åben over for udfordringer
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til og interesse for det sundhedsvidenskabelige område

At arbejde for Lex - Danmarks Nationalleksikon
På Lex har vi en uformel og åben omgangsform, og vi arbejder tæt sammen og løser udfordringer sammen i redaktionen. Vi gør os umage med at spørge hinanden til råds, og vi giver et nap med, hvis det brænder på hos en kollega.

Vi er nysgerrige, videbegærlige og bredt orienterede, og der er en god stemning på redaktionen, hvor vi er 32 ansatte, heraf 14 studentermedhjælpere.

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsuge på 15-20 timer, der tilpasses ift. undervisning og eksamener
  • Stor frihed til at planlægge dit arbejde
  • Et uformelt og lærerigt miljø med engagerede kolleger
  • Frokostordning med studentervenlige priser

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Louise Naja Gedionsen
Medicinsk redaktør

Tlf.: 93606678

Erik Henz Kjeldsen
ansvarshavende chefredaktør

Tlf.: 51296549

Ansøgningsfrist:
31. marts 2025

Lex - Danmarks Nationalleksikon er en ikke-kommerciel public service-institution, og sitet lex.dk er frit tilgængeligt for alle. Med ca. 1,7 mio. besøg og flere end 3,3 mio. sidevisninger hver måned er vi Danmarks største site for forskningsformidling. På Lex finder du viden, der hjælper dig med at forstå, hvordan verden hænger sammen. Undervisere og elever finder aktuel og fyldestgørende viden i forhold til deres pensum, og Lex hjælper borgerne med deres akutte informationsbehov og giver dem overblik og baggrundsviden, når de har brug for det. Lex er forskningsbaseret, har et dansk afsæt og er en troværdig kilde til information af høj kvalitet.


Placering

Geografiske områder

Studiejob
Ansøgningsfrist d. 31.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!