Plejecenter Egeparken søger nattevagt

Egedal Kommune



Er du natteravn og trives bedst med at være på arbejde, når andre sover?
Er du god til at skabe ro og trygge rammer?
Er godt samarbejde vigtigt for dig?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, så er det dig, Plejecenter Egeparken mangler!

Om os:
Plejecenter Egeparken er et velfungerende plejecenter, der ligger lige ved siden af Egedal station. Vi består af 72 boliger fordelt på 3 etager.

Egeparken har lige nu plads til en ny kollega med sundhedsfaglig baggrund. Om du er nyuddannet eller kommer med erfaring, er ikke det vigtigste for os, så længe du har lysten til at blive en del af huset.

På Egeparken tager vi alle sammen ansvar for vores arbejdsplads, og lader den enkeltes kompetencer komme i spil.

Du vil få en skøn arbejdsplads med plads til forskellighed, masser af humor og ikke mindst en arbejdsplads, hvor vi ønsker dialog og fokus på fælles kerneværdier. Vi er fælles om at dele idéer, ligesom vi er fælles om at tage ansvar for at få idéerne til at leve i praksis.

Vi søger en medarbejder der:

  • Gerne er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Yder en god og værdig pleje og omsorg for vores ældre beboer.
  • Har gode kommunikationsevner og evnen til at skabe tillid og tryghed hos vores beboere.
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt - såvel som i teams.
  • Kan holde overblikket i travle perioder.
  • Er ansvarsbevidst og kan planlægge og prioritere egne opgaver, og får fulgt op på disse.
  • Er smilende og imødekommende og værdsætter et kollegialt fællesskab, med et åbent dialogforum.
  • Har flair for at arbejde med dokumentation og IT - Egedal kommune anvender CURA som dokumentationssystem.
  • Har et respektfuldt, empatisk og positivt menneskesyn.

Hos os får du:

  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.
  • Et plejecenter med fokus på kerneopgaven.
  • God introduktion til jobbet, som planlægges i samarbejde med dig.
  • Friske kolleger med godt humør og en nærværende ledelse.

Vi tilbyder:

  • Fast stilling som nattevagt som udgangspunkt på 37 timer om ugen eller timetal efter aftale, hvor der arbejdes i 7/7 rul med start mandag i ulige uger eller et 4/4 rul (4 dages arbejde / 4 dage fri) over en 12 ugers periode.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

Vil du vide mere om stillingen eller ønsker du at komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte gruppeleder Line Jentoft på telefon 7259 7361.

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, med henblik på besættelse af stillingen efter nærmere aftale.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Afdeling: Plejecenter Egeparken

Ansøgningsfrist: 26 March 2025

Placering: Rådhusstrædet 4, 3650, Ølstykke


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!