vikar i Psykiatriens Vikarcenter
Region Hovedstaden
Fra hjemmesiden for Psykiatriens Vikarcenter:
Om vikarjobbet
Psykiatriens Vikarcenter er sammen med FADL de eneste leverandører af vikarer til Region Hovedstadens Psykiatri. Det betyder, at du får adgang til vagter på alle psykiatriske centre og enkelte boenheder, samt faste vagter i somatikken på dobbeltindlagte patienter. Vi er også indgangsvinkel til mange faste jobs i Region Hovedstadens Psykiatri, hvilket er en del af vores formål.
Sideindhold
Hvorfor blive vikar hos os?
Gode og velordnede forhold
Fuld sikkerhed – vi er en offentlig arbejdsgiver
Fleksibilitet i arbejdstid og sted
14-dages lønnet
God pensionsordning
Afvekslende opgaver
Mulighed for at opleve arbejdsgangene på forskellige centre og afsnit
Udbygge din praktiske erfaring
Mulighed for at udvide dit netværk, og få fast job i psykiatrien
Nye udfordringer
Du får adgang til en it-kalender (MinTid), hvor du selv bestemmer, hvornår du ønsker vagter. Når du har sat dig til rådighed, har vi en forventning om, at du siger ja til de opgaver, vi tilbyder dig.
Du får også adgang til en it-vagtbørs – her kan du selv vælge de vagter som passer til dine ønsker.
Vores forventninger til dig
Du har psykiatrisk hospitalserfaring
Du er imødekommende og fleksibel
Du følger regler, og instrukser på det pågældende center/boenhed.
Hvis du er fastansat i Region Hovedstadens Psykiatri, skal du være opmærksom på, at du som sygeplejerske ikke må blive sendt ud til afsnit/enheder, som ledelsesmæssigt høre under den udviklingschef, du selv er ansat under.
Hvis du er ansat under FOA- eller SL-overenskomst, skal du være opmærksom på, at du ikke må blive sendt ud til afsnit/enheder, som ledelsesmæssigt hører under den leder, som du holder MUS-samtale med.
Den 20. maj 2017 overgik Region Hovedstadens Psykiatri til Sundhedsplatformen (SP). I den forbindelse er det påkrævet, at alle medarbejdere skal certificeres inden adgang til SP. Du skal derfor være indstillet på at afsætte tid til kursus, hvis du ikke allerede har en certificering til systemet.
Redaktør
pvc
Forsat fra hjemmesiden:
Søg job som vikar
Læs her hvordan du bliver vikar i Psykiatriens Vikarcenter.
Sideindhold
Hvis vikarjobbet lyder som noget for dig, så benyt et af nedenstående links. Undervejs vil du blive bedt om at vedhæfte ansøgning og CV. Du hører fra os indenfor 5 hverdage.
Er du autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent - søg her.
Er du pædagog eller plejer, skal du fremvise originalt uddannelsesbevis ved ansættelsessamtalen - søg her.
Er du sygeplejestuderende, kan du tilknyttes Vikarcentret efter overstået semester med psykiatri, hvis dit psykiatriske praktiksted ønsker at anvende dig som vikar. Studiejournal eller anden dokumentation for godkendt semester med psykiatri medbringes til samtalen - søg her.
Få inspiration til dit CV her.
Afdeling:
Lokation: Carl Nielsens Allé 9, D. 2. sal.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?