Aktivitetscenter Højdevang på Amager søger terapeut | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Aktivitetscenter Højdevang på Amager søger terapeut
Vil du være med til at styrke og udvikle indsatsen for mennesker med en demensdiagnose? Kan du inspirere og motivere? Og vil du være en del af en arbejdsplads, hvor værdierne respekt, udvikling og arbejdsglæde prioriteres højt i hverdagen?
Så er det måske lige dig, vi mangler.

Vi søger en terapeut med erfaring og interesse inden for demensområdet til en fuldtidsstilling.

Vi tilbyder et spændende job i et område i rivende udvikling, hvor du får rig mulighed for at påvirke og udvikle din faglighed. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af bl.a. SOSU-assistenter, ergoterapeuter og pædagoger. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, livshistorie og ønsker til et godt hverdagsliv med meningsfulde aktiviteter og fællesskaber for mennesker med demens.

Vi arbejder med mange forskellige tilgange, herunder fysisk og kognitiv træning, CST (kognitiv stimulationsterapi) og sansestimulering. Som terapeut vil du have ansvar for både fysisk træning, individuelt og på hold samt hverdagsrehabilitering, ADL-træning og sansestimulerende indsatser. Sammen understøtter vi borgerne i deres dagligdag og skaber en meningsfuld hverdag. Med målgruppen in mente skal du kunne tænke kreativt og ud af boksen for at finde de bedste løsninger for borgerne.

Om os
Aktivitetscenter Højdevang er beliggende på Bryders Allé på Amager og er en del af Højdevang Sogns Plejehjem/Demenscenter Amager. Aktivitetscentret er normeret til 20 borgere.

Vi forventer, at du

  • er uddannet terapeut
  • har erfaring eller interesse inden for demensområdet
  • kan bruge din faglighed og sætte din viden i spil i en aktivitetsorienteret hverdag
  • kan formidle din viden i et tværfagligt samarbejde
  • kan indgå i samarbejde med andre personalegrupper, borgere, pårørende, frivillige og andre samarbejdspartnere
  • har et godt humør, et positivt livssyn, er fleksibel og ansvarlig
  • selvstændigt kan handle kreativt og reflektere over egne valg
  • har erfaring med at dokumentere dit arbejde, gerne i CURA
  • har et ønske om at højne livskvaliteten for borgere med en demenssygdom

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling med høj faglighed
  • stor indflydelse på eget arbejde
  • et tværfagligt miljø med fokus på samarbejde, kompetenceudvikling og faglig sparring
  • en fleksibel arbejdsplads, hvor trivsel er højt prioriteret
  • mulighed for at komme på kurser og efteruddannelse
  • gratis parkering

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig fra den 15. maj 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger ring til Robert Ploug på 29 67 02 14.

Søg via linket senest fredag den 28. marts 2025
Vi forventer, at der er samtaler i uge 15.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!