Social- og sundhedsassistenter/-hjælpere til aftenvagt i Aarup hjemmepleje
Assens Kommune
Social- og sundhedsassistenter/-hjælpere til aftenvagt i Aarup hjemmepleje
Hjemmeplejen Aarup søger en Social- og sundhedsassistent/-hjælper til aftenvagt 28 timer pr. uge. Måske vil du gerne arbejde mere, det er også en mulighed.
I Aarupgruppen møder du en flok stolte medarbejdere, som sammen har skabt en arbejdsplads, hvor det er rart at komme.
Vi har brug for en kollega mere til at sikre den rette hjælp til vores borgere i området.
I Assens Kommune nytænker og udvikler vi vores hjemmepleje med fokus på borgerens livskvalitet, tværfagligt samarbejde og medarbejdernes trivsel.
Vi kalder det Morgendagens Hjemmepleje.
Morgendagens Hjemmepleje
I Morgendagens Hjemmepleje arbejder vi med:
- faste/mindre teams for at styrke relation mellem borger og medarbejdere
- fleksibel vagtplanlægning – du er selv med til at lave din vagtplan for 12 uger af gangen
- tillid og ansvar til medarbejderne
- tværfagligt samarbejde
- ny samarbejdsform mellem drift og myndighed med placering af visitationen tæt på borgere og sammen med hjemmeplejens medarbejdere
Det betyder, at der til hver af vores hjemmeplejegruppe er tilknyttet en sygeplejerske, en visitator og en rehabiliteringsterapeut, som dagligt har fysisk fremmøde i hjemmeplejegruppen.
Derudover er der tilknyttet en fast sagsbehandlende hjælpemiddelterapeut til hver gruppe.
Hvem er du
Vi søger en kollega som:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent/-hjælper?
- Har en anerkendende tilgang til både borgere og kollegaer
- Har gode it-kundskaber og kender Nexus
- Er interesseret i arbejdet og er mødestabil
- Er positiv og udstråler god energi og overskud
Vi tilbyder
Vi kan til gengæld tilbyde:
- En fyldestgørende intro
- En arbejdsplads, hvor humor er en del af hverdagen
- Faglig sparring med dygtige kolleger
- En arbejdsplads, hvor der sker udvikling i gruppen
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.
Assens Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, eller har du nogle afklarende spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Hjemmeplejeleder Dorthe Ejlskov Christensen på eller ringe på tlf.: 20 23 58 90
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 6. april 2025, og vi forventer at holde samtaler den 11. april 2025.
VI glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Indre Ringvej 8 5560 Aarup
Lokation: Aarup
Ansøgningsfrist: 06 Apr 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Assens Kommune
Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.