SSH og SSA søges til dagvagt og aftenvagt til Plejecenter Holmegården

Vejle Kommune



Er du social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, der har et ønske om at være en del af et engageret team?

Er du god til at møde den enkelte borger, se sammenhængen i deres liv og formår at hjælpe beboerne på en måde, så det giver mening for dem?

Så er du den vi søger.

Du er uddannet SSH eller SSA og har en positiv livsindstilling. God til at træffe beslutninger og være med til at skabe et godt samarbejde både med borgere, pårørende og kolleger. Ingen dage er ens, og opgaverne er meget forskellige. De kan bl.a. omhandle alm. plejeopgaver, iværksætte små aktiviteter, skabe gode stunder omkring måltidet. I det hele taget at kunne se de små ting, der gør, at det enkelte menneske føler sig værdsat hver dag.

Vi anvender Nexus til vores dokumentation og det er derfor også nødvendigt, at du har flair for at kunne dokumentere via dette.

Vi har opstartet kompetenceforløb for vores medarbejdere, som du automatisk bliver en del af.

Vi søger:

  • En SSA til en fast stilling i blandede vagter, dog med primær dagvagt på det timeantal du ønsker
  • En SSA til en fast stilling i primær aftenvagt på 30 timer
  • En SSH til en fast stilling i primær aftenvagt på 30 timer

Gældende for stillingerne er, at der arbejdes hver 2 weekend.Venligst skriv øverst i din ansøgning, hvilken stilling, du søger.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med forståelse for den ældre borger
  • En arbejdsplads, hvor borgers ønsker og behov sættes først
  • En arbejdsplads, der arbejder tværfagligt og rehabiliterende, hvor din faglighed vil bringes i spil
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed, selvbestemmelse, trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse
  • En arbejdsplads, hvor vi løfter i folk, og vægter det psykisk arbejdsmiljø og det kollegiale fællesskab højt
  • Et komplekst og spændende arbejde med afvekslende arbejdsopgaver
  • Erfarne kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Introduktionsprogram og tilknyttet en mentor i den første tid

Vi forventer af dig, at du:

  • Er uddannet SSH eller SSA
  • Motiveres af at kunne give nærvær til den enkelte
  • Har overblik og situationsfornemmelse
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er en god kollega, der kan være en faglig stærk medspiller for alle
  • Har interesse for velfærdsteknologi og åben for nye muligheder

Om os
Plejecenter Holmegården ligger i Vejle, tæt ved havnen. Vores kerneopgave er, at beboerne oplever tryghed, nærvær, værdighed og genkendelighed i hverdagen. Derfor er vi meget optagede af, hvordan vi sammen med den enkelte borger, de pårørende og eksterne samarbejdspartnere, kan skabe de bedste rammer på Plejecenter Holmegården. Vi har 66 lejligheder, der er fordelt på 6 grupper med 11 beboere i hver. Vi rummer både enlige og par.

Vores personalepolitiske værdier er:

  • Sig det!
  • Giv anerkendelse!
  • Brug de frie rammer!
  • Spil hinanden gode!

Du kan desuden læse mere om vores personalepolitiske værdier på denne side Ansat med vilje.

Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Marianne Bay på eller på 21 70 02 92, eller assisterende leder Susanne Kvist på eller på 40 49 71 13. Du er også velkommen til at komme forbi og se vores plejecenter, efter aftale med en af ovenstående.

Du kan læse mere om os på www.holmegaarden.vejle.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen for alle 3 stillinger er, den 10. april 2025.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Sidste samtaledato er den 16. april 2025.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Tiltrædelse efter aftale og senest den 1. juni 2025.

Straffeattest:
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior, Vejle Kommune.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!