Ass. rehabiliteringsleder til Skibhusgruppen

Odense Kommune



Assisterende rehabiliteringsleder til Skibhusgruppen
Vil du være med til at føre Skibhusgruppen ind i en ny, faglig arena med implementeringsopgaver som Ældreloven, metodeopdatering af FS111 og faste tværfaglige teams?
Vil du bidrage til at drive og udvikle ledelsesteamet sammen med den nye rehabiliteringsleder og de to assisterende rehabiliteringsledere?
Er ledelse af en udekørende gruppe og tæt ledersamarbejde lige dig?

Så kom og vær med til at lede 100 topmotiverede og dygtige medarbejdere med jobstart 1. juni 2025 eller efter aftale.

"Hvad sker der, når vi skal løse flere opgaver inden for det nære, sammenhængende sundhedsvæsen?
Hvad betyder Ældreloven for vores måde at arbejde på, og hvordan skal vi løfte vores opgaver?"
Det her er blot nogle af de spørgsmål, som medarbejderne i den udekørende gruppe Skibhusgruppen allerede har.

For hverdagen og vores opgaver kommer til at ændre sig i takt med, at borgerne efter 1. juli 2025 visiteres efter den nye Ældrelov og samtidig udskrives tidligere fra hospitalet.
De opgaver skal vi være gearet til at løse, så borgerne aldrig er i tvivl om, at de selvfølgelig er i trygge hænder hos os.

Den nye portefølje af sundhedsopgaver i kommunerne kræver udvikling af nye kompetencer hos medarbejderne og blik for samarbejde på tværs med relevante samarbejdspartnere. Det kræver mod til at møde en ny hverdag med forandringer, der skal gøre Skibhusgruppen klar til fremtidens ældrepleje.

Og her kommer du ind i billedet – for det kræver, at du som del af lederteamet kan drifte, støtte, vejlede og samarbejde med medarbejderne om deres nye hverdag - akkurat ligesom de selv hver dag støtter, vejleder og samarbejder med borgerne om deres hverdag.
Medarbejderne skal i overgangen fra kendte til nye opgaver føle sig trygge og vide, at deres leder står bag dem. De skal opleve din tillid og tro - troen på, at de godt kan.

Om dig
Du har en baggrund som sygeplejerske og en velfunderet faglig profil med praksisnær erfaring og blik for at sikre en optimal drift. Du har relationel forståelse og arbejder rodfæstet under pres.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Er i stand til at agere med åbenhed, tillid og situationsfornemmelse
  • Skaber gode resultater ved at anerkende, motivere og udfordre dine medarbejdere samtidig med at du skaber sammenhæng på tværs i Skibhusgruppen sammen med dine lederkollegaer
  • Har fokus på medarbejdertrivsel og medinddragelse
  • Er reflekterende og er god til at sparre med medarbejdere og lederkollegaer
  • Sætter klare mål og retning og ser samarbejde som en naturlig del
  • Er en rollemodel

Om jobbet
Ud over at føre Skibhusgruppen ind i en ny æra, hvor implementering af den nye Ældrelov, faste tværfaglige teams og løsningen af nye, sundhedsfaglige opgaver kommer til at fylde meget, skal du som assisterende rehabiliteringsleder også have mod på at bidrage til at udvikle ledelsesteamet i Skibhusgruppen.

Den opgave skal du løse i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen og Skibhusgruppens nuværende to assisterende rehabiliteringsledere. Du kommer til at indgå i et tæt, ligeværdigt og udviklende samarbejde med dine to lederkolleger, hvor alle dine idéer er mere end velkomne, samtidig med at du selvfølgelig får dine egne selvstændige ledelsesopgaver i gruppen. Ledelse er altså lige dig!

Dine primære, daglige opgaver vil være, at:

  • Sikre retning og struktur så varetagelse af de faglige opgaver driftes og videreudvikles med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang til den enkelte borger
  • Daglig personale- og teamledelse, og heri afvikling af MUS/GRUS, fraværs- og fastholdelsessamtaler
  • Håndtere daglige ledelsesopgaver med fokus på kerneopgaven, medarbejdertrivsel, faglig sparring og sikre driften gennem systematisk planlægning af arbejdsplaner, herunder dække vagter ved akut opstået fravær
  • Udfylde en dynamisk og meningsfyldt stilling, der byder på forskellige ledelsesopgaver på et område i konstant udvikling
  • Samarbejde med engagerede medarbejdere med fokus på kerneopgaven og tværfagligt teamarbejde

Samarbejde
Borgerne, der er tilknyttet fysisk funktionsnedsættelse, har meget forskellige behov, fordi deres fysiske funktionsnedsættelser kan variere fra enkle til meget komplekse. Vi har både borgere, der skal have genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet efter et brud, og borgere med senkomplikationer fra kroniske sygdomme. Vi har også borgere med en kræftsygdom med behov for palliativ støtte og borgere med fysiske handicaps som eksempelvis nedsat syn.

Det betyder, at vi samarbejder med de borgere, vi møder, om at gøre deres mål og drømme for hverdagen til virkelighed. At vi samarbejder med hinanden på tværs af fagligheder. Og at det er borgernes aktuelle livssituation, der sætter retningen for vores arbejde.

I Skibhusgruppen er vi tværfagligt sammensat i team med både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter, der både leverer både monofaglige og tværfaglige indsatser.
Herudover vægter vi uddannelsesopgaven ift. Sygeplejestuderende SSH og SSA-elever højt., fordi vi mener, det er vigtigt at være med til at uddanne fremtidens velfærdsmedarbejdere.

Vi yder indsatser til ca.500 borgere inden for både hjemmepleje, sygepleje og genoptræning og leverer indsatser efter Serviceloven og Sundhedsloven og efter 1.juli Ældreloven.

Skibhusgruppen i Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor vi har sat alle sejl til for at blive en rehabiliterende forvaltning i praksis. Det har vi, fordi vores mål er at støtte voksne mennesker i at leve selvstændige og uafhængige liv med størst mulig livskvalitet og med størst mulig medbestemmelse i eget liv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er med tiltrædelse pr 1. juni 2025 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Læs her om om Odense Kommunes ledergrundlag "Ledelse gør forskel".
Læs her om Rolle- og ansvarsbeskrivelser i Ældre-og Handicapforvaltningen

Hvis du har spørgsmål eller vil drøfte dine kvalifikationer ift. jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Rehabiliteringsleder Søren Dahl Jørgensen på 20 30 27 60 Forløbschef Margrethe Olsen på 21 76 43 53.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 2 april 2025
Bemærk at vi indkalder med kort varsel telefonisk til 1. samtale, som vi holder fredag den 4. april og 2.samtale afholder vi torsdag den 10. april 2025. Reserver gerne datoerne i din kalender allerede nu.
Går du videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse, arbejde med en case samt præsentere referencer.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling, Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
2. april 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. maj 2025

Kontaktperson i annoncen:
Margrethe Olsen

Tlf. nr. i annoncen:
21 76 43 53

Kontaktperson i annoncen:
Søren Dahl Jørgensen

Tlf. nr. i annoncen:
20 30 27 60


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!