Engagerede kontaktpersoner (pædagog eller SSA) som vil skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med erhvervet hjerneskade på Verahus i Vanløse | Køb

Københavns Kommune



Engagerede kontaktpersoner (pædagog eller SSA) som vil skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med erhvervet hjerneskade på Verahus i Vanløse
Genopslag
Brænder du for at gøre en forskel? Motiveres du af at blive fagligt udfordret? Trives du med at arbejde tæt sammen med beboere, hvor pædagogik går hånd i hånd med det sundhedsfaglige? Sætter du pris på et hold af kolleger, der har let til grin, og hvor der er plads til faglig sparring og oplæring? Og er det vigtigt for dig at have en nærværende kontakt med ledelsen? Så læs videre og bliv en del af vores dygtige team.
Hvem er du?
Vi søger dig, som brænder for at arbejde med mennesker med erhvervet, medfødt eller progredieret hjerneskade. Du kan og vil igennem dine handlinger støtte beboerne i meningsfulde, selvstændige, selvbestemmende og vedligeholdende hverdagsrehabiliteringsforløb. Alle beboerne har brug for en struktureret og forudsigelig dag.

Som kontaktperson varetager du sammen med teamet sundhedsfaglige opgaver som kateterpleje, sårpleje og medicinhåndtering, og dette vil du blive oplært i.

Derudover støtter teamet beboerne i at få en så aktiv og meningsfuld hverdag som muligt. Arbejdet kræver tydelig kommunikation, nærvær og gode kompetencer inden for relationsarbejdet, og derfor har vi brug for både pædagoger og SSA’ere på Verahus.

Kerenza, som er pædagog på Verahus fortæller
“At arbejde på Verahus betyder at være en vigtig og respekteret del af et tæt arbejdsfællesskab. Her er der plads til at være dig selv og til fagligt at udvikle dig gennem fx sparring med kolleger (som består af et tværfagligt team) eller via relevante kurser. Jeg sætter så meget pris på det sunde, gode arbejdsmiljø, vi har her og på den nærværende kontakt med ledelsen. Vores ledere er ægte interesseret i medarbejdernes trivsel og forsøger at være fleksible, når der er mulighed for det. Som pædagog på Verahus er pædagogikken vævet ind i udførslen af sundhedsfaglige opgaver, og det synes jeg er en fantastisk forudsætning for et tæt relationsarbejde, hvor man lærer beboerne at kende på et helt andet niveau.”

Hvem er vi?
Verahus er et døgntilbud efter servicelovens § 105 og en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Verahus har 39 beboere i alderen fra 30-70 år, fordelt på fire etager med 9-10 beboer på hver afdeling.

Vi er ca. 50 fuldtidsansatte med flere forskellige fagligheder.

Du matcher følgende profil

  • Du brænder for at skabe selvstændighed, livskvalitet og et meningsfuldt liv for andre – både gennem pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, også når det er krævende
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, bevarer ro og overblik i travle situationer og tager ansvar for dine handlinger – samtidig med at du samarbejder godt med kolleger og bidrager aktivt til afdelingens udvikling
  • Du er åben over for udfordringer og forandringer, kan dokumentere dit arbejde (gerne i DOMUS) og trives med at arbejde efter kontaktpersonsprincippet

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads, der vægter fleksibilitet, udvikling og høj kvalitet – hvor nærvær og omsorg skaber stærke relationer hver dag
  • Her får du mulighed for at bruge og styrke både dine faglige og personlige kompetencer i tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af huset
  • Vi er en organisation i bevægelse, hvor forandring giver plads til læring, sparring og udvikling – med faste personalemøder og støtte fra pædagogiske konsulenter, sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter

Vi arbejder med hverdagsrehabilitering, og vi har altid en individuelt tilpasset tilgang til beboerne med afsæt i følgende faglige tilgange

  • Neuropædagogik
  • Low Arousal
  • Konfliktnedtrapning/mindsteindgrebsprincippet
  • Alternative kommunikationsmidler
  • Sanseorienteret tilgang
  • Sundhedsfaglig tilgang

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er fra kl. 07.00-23.00 i blandede vagter og hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingerne er på fuld tid. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig. Vi har røgfri arbejdstid. Vi indhenter starffeattest og referencer ifm. en ansættelse.

Ansættelse er fra den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.

Mere information
Er dette noget for dig, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Pia Vilhelmsen på 38 76 07 00.

Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os efter forudgående aftale.

Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning.

Søg via linket senest den søndag den 17. august 2025
Vi indkalder løbende til samtaler, som vil foregå på Verahus, Veras Allé 28, 2720 Vanløse.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!