Hvalsø Plejehjem søger dedikeret Social- og Sundhedsassistent til fast stilling i dag/aftenvagt
Lejre Kommune
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Hvalsø Plejehjem søger dedikeret Social- og Sundhedsassistent til fast stilling i dag/aftenvagt
Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi søger en dedikeret social- og sundhedsassistent i dagvagt til vores hyggelige Hvalsø Plejehjem.
Om stillingen:
Vi tilbyder en fastansættelse som social- og sundhedsassistent, gerne 37 timer om ugen
(eller et timeantal, der passer til dig).
Arbejdstiden vil blive tilrettelagt efter dit behov med fokus på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Weekendvagt hver 2. weekend (lige uger).
Stillingen er i blandede vagter dag / aften
Dine opgaver
- Ansvar for dine borgere i tæt samarbejde med sygeplejerskerne.
(Kontaktperson ordning). - Sygeplejefaglige opgaver, herunder medicinhåndtering, stuegang, sårpleje m.m.
- Du indgår i et tværfagligt samarbejde med bl.a. social- og sundhedshjælper, sygeplejersker, ernæringsassistenter og praktiserende læger.
- Deltagelse i aktiviteter og socialt samvær med beboerne som en naturlig del af din arbejdsdag.
- Tæt dialog med borger og pårørende i bl.a. sygdoms- og behandlingsforløb
- Daglig dokumentation
- Medansvar for vores elever som oplæringsvejleder
(hvis ikke allerede har uddannelsen, tilbyder vi muligheden for dette).
Hvem er vi?
Vi er en velfungerende personalegruppe på Hvalsø Plejehjem bestående af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter og ufaglært personale.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fokus på sparring og på det gode samarbejde på tværs af faggruppe.
Vi brænder for at levere værdig ældrepleje og er engagerede i både faglighed og udvikling. Vores arbejdsplads er præget af samarbejde, godt kollegaskab og en uformel tone.
Vi tilbyder dig en arbejdsdag, hvor du kan fordybe dig i dit fag og have tæt kontakt med vores beboere, så du kan gøre en reel forskel i deres liv.
Vi tilbyder:
- En grundig introduktion og mentorordning, hvor du får en erfaren kollega som støtte.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Ugentlige møder med din leder, planlagte personalemøder og kursusaktiviteter.
- Et tæt samarbejde med sygeplejen.
- Et arbejdsmiljø præget af faglighed, humor, tillid og åbne dialoger
Det er en fordel, hvis du har kendskab til:
- Nexus omsorgs- og dokumentationssystem.
- Arbejdsredskaber som tablets og smartphones.
- Erfaring fra plejehjem eller hjemmepleje
- Interesse for psykiatri, demens, palliation og akutsygepleje.
Om dig:
Vi forventer, du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring inden for ældreområdet, har lyst til at arbejde digitalt og er god til skriftligt og mundtligt dansk.
Som person er du empatisk, har en naturlig en interesse for mennesker, og du kan lide at arbejde med ældre og funktionsnedsatte borgere. Derudover forventer vi, at du:
- Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Er engageret både fagligt og socialt.
- Trives i en hverdag med stor variation.
- Bevarer overblikket i en til tider hektisk hverdag med flere uforudsete situationer.
- Er en teamplayer, der bidrager til et godt arbejdsmiljø med samarbejde og dialog i centrum.
Øvrige oplysninger:
Løn: Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og lokal løndannelse.
Tiltrædelse og ansøgningsfrist:
Vi søger en ny kollega snarest muligt, og ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigt, da vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, hvis den rette kandidat findes før fristen.
Yderligere information: Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Maria Andreasen på tlf. 40 22 92 06.
Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os.
Vi har altid kaffe på kanden, og vi ser frem til at fortælle dig mere om den spændende stilling.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kærlig hilsen, Team Hvalsø Plejehjem
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Maria Endahl Andreasen på tlf. nr. 4022 9206.
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 18. april 2025 kl. 12:00.
Arbejdssted vil være Roskildevej 11, 4330 Hvalsø.
Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lejre Kommune
Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.