Thurøhus Aktivitetscenter søger SSA/SSH pr. 1. maj 2025
Svendborg Kommune
Vi mangler dig på Thurøhus til at gøre vores team af dygtige og fantastiske aktivitetsmedarbejdere endnu stærkere. Thurøhus søger en aktivitetsmedarbejder pr. 1. maj 2025.
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper til vores aktivitetscenter. Ugentlig arbejdstid er mellem 8:00-15:30 i Dagcenteret.
Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal. Vi har 30 timer i dagcenter og mulighed for at give dig 7 timer i plejen.
Om os:
- På Thurøhus er vi en gruppe af dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde, som hver dag går ind ad døren for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og brugerne på Thurøhus.
- Dagcentrets kerneopgave er, sammen med borgerne og beboerne, at skabe et sted, hvor målet er at bevare et værdigt liv med fokus på egne ressourcer. Den enkelte borger skal have en oplevelsesorienteret dag fyldt med livgivende relationer.
- Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der er plads til forskelligheder og fleksible løsninger.
- Vi vægter højt, at beboere, borgere og pårørende oplever Thurøhus Plejecenter som et center med hjemlig atmosfære og engageret personale.
Vi ser gerne, at du:
- Holder af at være sammen med ældre mennesker i et miljø, hvor vi vægter den daglige livskvalitet gennem hjemlighed, aktivitet og sundhed højt.
- Kan have mange bolde i luften og følge arbejdsopgaver til dørs. Dagligdagen varierer meget og det sætter derfor krav til at være omstillingsparat, at kunne tage initiativ og at kunne tænke i løsninger, fremfor begrænsninger.
- Har hænderne godt skruet på, både i forhold til grønne fingre og håndværksmæssige aktiviteter.
- At du er fysisk robust.
- Får rigt mulighed for at få indflydelse på kulturen og arbejdsgangen.
- Vi arbejder ud fra brugernes ønsker, behov of forskellighed og rummer alle.
- Er motiveret for at styrke hverdagsrehabilitering og forebygge ensomhed og isolation.
- Har viden om/erfaring med mennesker med demens og/eller senhjerneskade
- Gode kommunikative kompetencer og flair for dokumentation og IT.
- Har kompetencer og erfaring med at iagttage, analysere og reflektere
- Kan udvise ro og overskud trods en travl hverdag.
- Har en anerkendende tilgang i relation med andre
- Har kendskab til aldring, og aldersbetingende udfordringer
- Byder ind med dine gode ideer og løbende er med til at tilpasse aktiviteterne så de passer til de ældre, du er sammen med.
- Kan udføre personlig hygiejne.
- Kan bidrage til forefaldende køkkenarbejde og rengøring.
- Kan deltage i de kreative og håndarbejdsmæssige opgaver.
- Du er en holdspiller, som trives med at arbejde tæt sammen i et lille team, hvor alle løfter i flok.
- Har kørekort og lyst til at køre vores minibus på små udflugter.
- Kan være instruktør på vores gymnastikhold
- Hvis du kan spille på et instrument, vil det være dejligt.
Om Thurøhus:
Thurøhus Plejecenter er beliggende på naturskønne Thurø i rolige omgivelser. Her er det beboernes aktuelle livssituation og deres drømme der sætter retningen for vores arbejde.
Vi har en gammel smuk have med overdækket terrasse og drivhus hvor vi tilbringer meget tid i al slags vejr.
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Yderligere oplysninger:
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kirstine K. Nielsen på tlf. nr. 6223 4238 eller stedfortræder Pernille Karina Michelsen på tlf. nr. 6223 4240
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med FOA
Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises.
Ansøgningsfrist d. 28. marts 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes mandag d. 31. marts 2025 kl. 12-15
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Plejecenter Thurøhus
Ansøgningsfrist: 28 March 2025
Placering: Bergmannsvej, 17, 5700, Svendborg
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!