Vikarer til Specialtilbuddet Holluf Pile
Odense Kommune
Tilkaldevikarer til Specialtilbuddet Holluf Pile
Specialtilbuddet Holluf Pile, er et af Odense Kommunes specialiserede særforanstaltningstilbud, for voksne borgere med medfødt hjerneskade. Vi søger tilkaldevikarer, der kan tage vagter dag, aften og nat i hverdage såvel som weekender.
Antallet af vagter og timer kan variere meget, alt efter hvad der er brug for.
Om os
Vi er beliggende centralt i Holluf Pile i det sydøstlige Odense. Her bor der 6 borgere, hvoraf 2 af borgerne bor i egen lejlighed ca. 1,5 km fra botilbuddet. Borgergruppen er uhomogen og indeholdende komplekse og forskelligartede problematikker.
Personalegruppen består af pædagoger. Der er et tæt samarbejde med med læger, SSA og sygeplejersker om de sundhedsfaglige udfordringer.
Vores arbejdsfelt, og borgernes liv, rummer en lang række særlige udfordringer, som kræver specialviden. Som ny vikar bliver du gennem følgevagter introduceret til vores metoder LA2 og borgergruppen.
Vores arbejde tager udgangspunkt i den basale støtte til ”det gode liv”, i samarbejde med vores fantastiske borgere. Du kommer i berøring med begreber som problemskabende adfærd, psykiatriske diagnoser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, seksualitet og misbrug.
Dig som medarbejder
Det vil naturligvis være en fordel, hvis du har erfaring med dele af ovennævnte arbejdsfelt, men vi søger især vikarer, som vil lære og udvikle sig i et fællesskab, hvor vi har behov for et højt fagligt samarbejdsniveau. Det forudsætter, at du er bevidst om egne grænser, at du tør handle på eget initiativ, at du er tydelig i både din verbale og nonverbale kommunikation, samt at du er positivt og humoristisk anlagt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål kan du kontakte rehabiliteringsleder Jesper Møller Nielsen på 24 62 92 79 eller Anna Johansson på 29 10 22 63.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 2. april 2025, og der afholdes løbende samtaler.
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
2. april 2025
Arbejdstid:
Deltid
Tiltrædelse:
1. maj 2025
Kontaktperson i annoncen:
Jesper Møller Nielsen
Tlf. nr. i annoncen:
24 62 92 79
Kontaktperson i annoncen:
Anna Johansson
Tlf. nr. i annoncen:
29 10 22 63
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!