Fagkordinator (vikariat) til Plejecenter Dixensminde

Vejen Kommune



Er du en struktureret og dialogskabende fagperson med hjertet på rette sted? Trives du i et miljø med mange bolde i luften, og har du fokus på høj faglighed, livsglæde for beboerne og trivsel på arbejdspladsen? Så søger vi dig som Fagkordinator på Plejecenter Dixensminde og Hjemmeplejen Jels.

Om stillingen:
Vores nuværende Fagkordinator går på barsel, og derfor søger vi en vikar til en stilling på 37 timer om ugen, hvoraf 21 timer indgår i den daglige drift. Stillingen er et vikariat på 12 måneder. Som Fagkordinator vil du få en central rolle i at koordinere og sikre høj faglig kvalitet i plejen på Plejecenter Dixensminde, der har 26 boliger og 2 midlertidige pladser, samt Hjemmeplejen Jels

Dine arbejdsopgaver:

  • Koordinere, prioritere og planlægge den faglige opgaveløsning i samarbejde med leder og medarbejdere, baseret på ressourcerne i alle vagtlag.
  • Implementere nye initiativer og følge op på igangværende tiltag.
  • Deltage i nødvendige møder for at løse opgaverne.
  • Sikre, at beboere og pårørende oplever at være medbestemmende og selvbestemmende i beslutninger om eget liv på en respektfuld og værdig måde.
  • Fremme ideer og muligheder for at videreudvikle det gode hverdagsliv.
  • Tydeliggøre inddragelse af medarbejdere med særlig viden og øvrige samarbejdspartnere.
  • Planlægge og gennemføre faglig introduktion af nyansatte.
  • Samarbejde med centerleder om vidensdeling og sikre et meningsfuldt fagligt samarbejde på arbejdspladsen.
  • Deltage i tilsynsbesøg og sikre opfølgning på besøgene.
  • I lederens fravær og ferie kan du selvstændigt prioritere og handle ud fra aftaler med lederen.

Vi søger en person, der:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse (min. SSA).
  • Har erfaring fra ældreområdet, gerne fra kommunal praksis.
  • Er beslutnings- og handlekraftig og kan koordinere opgaver effektivt.
  • Er dygtig til at fremme dialog og samarbejde både i medarbejdergruppen og med tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Arbejder struktureret og har et godt overblik, samtidig med at du kan håndtere flere opgaver samtidig.
  • Tager ansvar for egen personlige og faglige udvikling.

Vi tilbyder:

  • Et udviklende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og samarbejde.
  • Et engageret og kompetent team, der er klar til at tage imod dig og hjælpe med din faglige udvikling.
  • Et godt introduktionsprogram, der tilpasses dine kompetencer, samt en ”Buddy” til sparring.

Ansøgningsfrist: 16. april 2025
Ansættelsessamtaler: Mandag den 28. april 2025
Tiltrædelse: 1. juni 2025

Er du klar til at blive en del af et team, der arbejder tæt sammen for at skabe et meningsfuldt og værdigt liv for beboerne? Så send din ansøgning til Centerleder Anita Hougaard Snor ring på 30 17 10 35 for yderligere information.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Plejecenter Dixensminde

Ansøgningsfrist: 16 April 2025

Placering: Dixensvej 3, 6630, Rødding


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 16.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!