SSH'ere & SSA'ere søges til dagvagt i Sygehjemmeplejen Hirtshals
Hjørring Kommune
Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper? Brænder du for at gøre en forskel for borgere med behov for pleje og omsorg, og ønsker du at udvikle dine faglige kompetencer? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores fantastiske team i Sygehjemmeplejen Hirtshals.
Lidt om stillingerne:
- Vi søger to SSH'ere og/eller SSA'ere til faste stillinger i dagvagt.
- Stillingerne er på 30-37 timer ugentligt med weekendvagt hver 2. weekend.
- Ansættelsesstart er pr. 1. juni 2025 eller hurtigst muligt.
Hvem er vi?
Sygehjemmeplejen i Hirtshals er en del af en organisering, hvor sygeplejen og hjemmeplejen arbejder tæt sammen som en tværfaglig enhed. Vi servicerer hjemmeboende borgere og lægger stor vægt på at yde en god service i tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.
Vores vision i Sygehjemmeplejen er at støtte vores borgerne i at forblive mest muligt selvhjulpne, samtidig med at de svageste borgere sikres den nødvendige hjælp og pleje.
Vi er en spændende arbejdsplads og en velfungerende gruppe af både sygeplejersker, SSA’er, SSH’er, elever/studerende og ufaglærte medarbejdere, der alle er dygtige og engagerede i deres arbejde, og som vægter det gode samarbejde højt. Vi er desuden startet op med at arbejde i mindre teams.
Vi arbejder ud fra værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde, hvilket er i fokus hver eneste dag.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet SSH eller SSA .
- Er positiv og nytænkende i forhold forandringer og forståelsen af kerneopgaven, samt arbejder rehabiliterende og tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes ønsker.
- Er god til at samarbejde, danne gode relationer og evner at skabe overblik og prioritere opgaver.
- Er fleksibel i samarbejdet med borgeren, de pårørende og kollegaer.
- Har kørekort samt flair for IT (CURA er vores omsorgssystem).
Vi kan tilbyde:
- En fantastisk arbejdsplads med glade, positive og dygtige kollegaer, hvor vi har et godt arbejdsmiljø på tværs af faggrupper.
- Tværfagligt samarbejde - herunder ugentlig tværfaglig konference med deltagelse af hjemmepleje, sygepleje, terapeuter og visitation.
- Stor indflydelse og medbestemmelse.
- Mulighed for faglig udvikling.
- God introduktion til nye medarbejdere.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anita Møller Olsen på tlf.: 2369 3968.
Ansøgningsfrist den 24/04-2025
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingsbetegnelse:
SSH'ere & SSA'ere søges til dagvagt i Sygehjemmeplejen Hirtshals
Ansøgningsfrist:
24. april 2025
Ansættelsessted:
Sygehjemmeplejen Hirtshals
Skovvejen 5
9850 Hirtshals
Jobtype:
Social og sundhed
Tiltrædelse:
1. juni 2025 eller hurtigst muligt
Ugentlig arbejdstid:
30-37 timer pr. uge
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.