Social- og sundhedsassistenter med mod på akutpsykiatri søges til Akuthuset – den åbne del på Psykiatrisk Center Ballerup
Region Hovedstaden
Drømmer du om en stilling, hvor du kan kombinere akut psykiatrisk sygepleje med somatiske problemstillinger?
Vi tilbyder en stilling i blandede vagter med weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend i 8-timers vagter.
Om os
Akuthuset består af et åbent akutmodtageafsnit med 10 sengepladser og et intensivt akutmodtageafsnit med 11 intensive sengepladser, samt en døgnåben akutmodtagelse. Vi samarbejder tæt i huset, men du vil være tilknyttet den åbne del af akutmodtagelsen.
I Akuthuset har vi også ECT- funktion, udekørende kutteam og socialsygeplejersker, som varetages af fast tilknyttet personale.
I samarbejde med dine kollegaer bliver du vejledt og undervist i de mange forskelligartede arbejdsopgaver og får på den måde en række unikke kompetencer, som du kan anvende i en varieret hverdag.
Med en ansættelse hos os, kommer du til at indgå i et bredt sammensat team bestående af en fagligt, imødekommende og erfaren personalegruppe, som gerne lærer fra sig. Godt humør, ordentlighed og fællesskab bliver vægtet højt.
Vi arbejder målrettet og kontinuerligt på at skabe et rart sted for både patienter, pårørende og personale.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig:
- Grundig introduktion med et veltilrettelagt introduktionsprogram
- Mentorordning med løbende mentorsamtaler
- Konflikthåndteringskursus samt deeskaleringsteknikker. Derudover har vi adskillige vedligeholdelsesinstruktører ansat, som er klar til at give dig sparring og støtte, når vi arbejder deeskalerende og med forebyggelse af tvang.
- Fokus på et godt arbejdsmiljø
Om dig
Vores forventninger til dig:
- Du er autoriseret social- og sundhedsassistent med psykiatrisk erfaring
- Du er åben, rummelig og har gode samarbejdsevner samtidig med, at du kan tage ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Du kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø
- Du kan navigere i en til tider travl hverdag med mange opgaver, der skal prioriteres
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med mulighed for weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend til besættelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Pia Husum R. Jeppesen på telefon 2463 4534.
Ansøgningsfristen er onsdag den 2. april 2025.
Der afholdes samtaler løbende.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
Ansøgningsfrist: 02 Apr 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?