Solgården søger kollega til demensenheden - Egen

Frederikssund Kommune



Har du lyst til at være med til at skabe en god hverdag hos os - så søger vi lige nu en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedshjælper til aftenvagt 28 timer/ugentligt pr. den 1. juni 2025 eller efter aftale.

Aftenvagten vil skulle indgå i et 5/2 onsdag/torsdags rul med weekendvagt i ulige weekender.

Hvem er vi i Egen?

Afdeling Egen er en lille selvstændig del af Omsorgscenter Solgården, og et specialiseret og velfungerende hjem for beboere med demenssygdomme. Her skaber vi et trygt hjem i hyggelige rammer for vores 14 beboere. Der er ikke to dage, der er ens, men vi stræber hver dag efter at skabe gode timer for vore beboere, og at de oplever tryghed, trivsel og glæde i hverdagen. Det er ikke et krav, at du har kendskab til demenssygdomme, men du skal have lyst til at lære og udvikle dig selv i vores daglige arbejde med at gøre en forskel for mennesker med demens.

Solgården er et aktivt hus, hvor livet fortsat skal leves og nydes. Den enkelte beboers livshistorie, ressourcer, ønsker og behov er her udgangspunkt for vores arbejde og den daglige omsorg, aktivitet og pleje.

Vores værdier her i Frederikssund Kommune er, at

  • Beboerens liv fortsat er styret af personlige livsværdier
  • Beboeren fortsat har indflydelse på eget liv
  • Beboeren har mulighed for at vælge

Vi leder efter dig, der

  • kan lide at finde ind til kernen hos beboeren og tage udgangspunkt i den i dit arbejde.
  • kan lide at løse de små ”opgaver” , der betyder så meget for vores beboere.
  • holder af både stabile og komplekse omsorgs- og sygeplejeopgaver.
  • værner om det gode samarbejde med dine kolleger.
  • ser samarbejdet med vore beboeres pårørende som en værdi og ressource i hverdagen.
  • er selvstændig, men som også værdsætter det tætte tværfaglige samarbejde rundt om borgeren.
  • helt naturligt besidder en ro, tålmodig- og ordentlighed, og et ønske om at være i ”evig læring”.
  • ser hverdagen, høj- og årstidernes foranderlighed som en stor værdi i hverdagen, og kan lide at værne om den.

For at skabe trivsel hos vore beboere skal du selv være i trivsel. Vi er vores arbejdsmiljø, og det er vigtigt, at vi værner om det. Vi har et arbejdsmiljø præget af åbenhed, engagement, refleksion, faglighed og humor. Du får dagligt medansvar og -indflydelse på din arbejdsdag, og er selv med til at præge udviklingen og det gode arbejdsmiljø sammen med dine kollegaer.

Vi vil glæde os til et fremtidigt samarbejde.

Ansøgningsfrist

Tirsdag 22. april 2025 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 17.

Hvis du vil høre mere

om stillingen, gerne vil forbi og se hvem vi er, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Randi Møller på telefon 24 67 50 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!