Vikar søges til aktivitets- og samværstilbuddet Paletten
Kerteminde Kommune
Vores aktivitetstilbud, Paletten, søger løbende timeansatte vikarer, som sammen med de faste medarbejdere og borgere, skaber en fantastisk hverdag på Toften 600 i Munkebo.
Vi tilbyder mennesker med et medfødt handicap mulighed for en sjov og alsidig aktivitetsdag efter servicelovens § 104.
Dine arbejdsopgaver vil være at gennemføre aktiviteter med borgerne i Paletten i direkte samarbejde med en fastansat kollega.
Vi tilbyder både inkluderende aktiviteter, hvor alle kan deltage og aktiviteter, der tilgodeser en specifik gruppe. Vi tilbyder bl.a. samvær samt aktiviteter som træværksted, udeliv, svømning, motion & bevægelse, kreativt værksted, bowling og musik.
Der forekommer forflytninger både med og uden hjælpemidler og personlig pleje.
Borgergruppen har meget varieret funktionsevne, således er nogle meget selvstændige og aktive, mens andre har et stort støttebehov.
Du vil blive kontaktet, dels i god tid ved planlagt ferieafholdelse for de faste medarbejdere, dels med kort varsel ved opstået sygdom. Vi kan ikke garantere et fast timeantal pr. uge. Dog vil du blive tilbudt min. 3 timer pr. dag ved indkald.
Kvalifikationer:
Du skal have:
- interesse i at arbejde med hele vores borgergruppe.
- en anerkendende tilgang og lysten til de mangeartede opgaver.
- lysten til at indgå i alle aktiviteter, såsom svømning, boldspil, samværsstunder mm.
- gode samarbejdsevner.
- kørekort og kunne køre minibus.
Vi tilbyder:
- et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde prioriteres.
- mulighed for at få mere erfaring med handicapområdet og en spændende arbejdsdag med en herlig gruppe af mennesker.
- kollegaer med forskellige kvalifikationer, som supplerer hinanden.
For at tune os ind på hinanden, vil du blive tilbudt en halv dag i vores Liv- og Bevægelsesgruppe. Her vil du kunne snuse lidt til hverdagen på Paletten. Hvis det er noget for dig, og vi synes, der er et match, vil du selvfølgelig blive honoreret for disse timer.
Yderligere oplysninger om vikararbejdet fås ved henvendelse til:
Teamleder, Brian Svalgaard Lorenzen, på mobil 20 43 03 09
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder. Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne. Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune. Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom. Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Tiltrædelse:
Løbende
Arbejdssted:
Myndighed, Socialpsykiatri & Aktivitet
Kontakt:
Minna Vig
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kerteminde Kommune
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder. Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.