Social- og sundhedsassistent til kompleks pleje og rehabilitering i aftenvagt

Rødovre Kommune



Om jobbet
Vi søger social – og sundhedsassistent til aftenvagter (28 timer i 5/2 ordning) med vagt hver 2. weekend i lige uger.

Som social- og sundhedsassistent på vores Midlertidige Døgnpladser (MDP) vil du i et tværfagligt samarbejde med andre fagprofessionelle varetage den grundlæggende del af sygeplejen. Du vil opleve en hverdag, som er præget af en høj faglighed, hvor faglig refleksion er almindeligt, og hvor vi respekterer og anerkender hinandens viden og erfaring.

Vores aftenvagt har stor kontakt med borgere og pårørende, og du er den første ansatte borgerne og de pårørende møder, når de ankommer til MDP. Derfor er du med dine kompetencer med til at sikre, at borgeren og dennes pårørende oplever en god og tryg modtagelse. Borgerens mål og behov er udgangspunkt for vores prioritering og planlægning af opgaver.

Dine opgaver er f.eks. at

  • modtage borgere fra hospitalet
  • yde grundlæggende og komplekse plejefaglige opgaver med en rehabiliterende tilgang
  • vurdere borgers tilstand
  • udføre sygeplejefaglige opgaver, som er opgaveoverdraget fra sygeplejersken
  • udføre medicinopgaver
  • udføre ernærings- og tryksårs-screening og vurdering af mundstatus
  • forebygge tryksår og at udføre sårpleje
  • anvende rehabiliterende tilgang i psykisk pleje og omsorg
  • deltage i daglig triagering
  • have tæt samarbejde med og inddragelse af pårørende i borgers rehabiliteringsforløb.

Din profil
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og

  • har gode faglige, sociale og personlige kompetencer
  • har gode erfaringer med dokumentation og gerne kendskab til CURA
  • har lyst til at vide mere og udvikle dine egne og andres kompetencer
  • har en åbenhed, som opleves i din dialog med kollegaer, borgere og pårørende
  • arbejder respektfuldt, loyal og reflekterende
  • er positiv og ser forandringer som en del af hverdagen
  • ser kerneopgaven som det vigtigste i dit arbejde
  • har en anerkendende tilgang til dine kollegaer
  • medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø.

Derfor skal du vælge os
Midlertidige Døgnpladser varetager korterevarende rehabiliteringsforløb for borgere som udskrives fra hospital. Det er borgere med nedsat funktionsniveau og medicinske problemstillinger, ofte af ustabil karakter. Borgerne kan have mange forskellige diagnoser, oftest inden for ortopædkirurgi, neurologi eller infektioner.

Enheden er i rivende udvikling hvor kompleks sygepleje og rehabilitering er i fokus. Det giver dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer.

Vi er en gruppe medarbejdere, der vil det gode arbejdsmiljø og vi hjælper hinanden i hverdagen. Vi sætter trivslen i højsædet og vægter en åben og direkte dialog.

Du får en mentor og et grundigt introduktionsforløb, der er tilpasset dine kvalifikationer.Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Marianne Telling, tlf. 30 76 80 89.Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 2. april 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning. Løbende samtaler og ansættelse snarest.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!