Sundhedsfaglig booker til Odense Kommunes Vikarkorpsningen
Odense Kommune
Sundhedsfaglig booker til Odense Kommunes Vikarkorps
Er du klar på at gribe en unik mulighed i din sundhedsfaglige karriere? Kan du arbejde struktureret og detaljeorienteret med administrative opgaver? Har du en bred viden indenfor det det social- og sundhedsfaglige arbejde i kommunen? Skaber du hurtigt stærke samarbejdsrelationer med øje for de gode tværgående løsninger? Så er det måske dig vi søger.
Her er jobbet til dig, der drømmer om opgaver med stor meningsfuldhed, og hvor din indsats vil gøre en forskel.
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune arbejder målrettet med at øge den faglige kvalitet i ydelsen hos de enkelte borgere, samt at nedbringe forbruget i forbindelse med eksterne vikarer i alle enheder i Ældre- og Handicapforvaltningen. Derfor har Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune etableret et internt vikarkorps. Vikarkorpset har til formål at understøtte og sikre kvalitet i opgaveløsningen, samt bidrage til en stabil drift. Vikarkorpset understøtter forvaltningens Plejehjem, Bosteder, Udekørende grupper og øvrige arbejdspladser med vikardækning i dag- og aftenvagter.
Om jobbet
Som booker i Vikarkorpset vil du spille en central rolle i implementeringen og driften af vores nye vikarkorps. Du vil dagligt have en bred berøringsflade og møde mange samarbejdspartnere både fysisk og telefonisk. Vi forventer, at du er dygtig til at kommunikere, og hurtigt ser løsninger og muligheder for at imødekomme den enkelte arbejdsplads behov. Du vil arbejde tæt sammen med både lederen af Vikarkorpset og den administrative koordinator.
Dine opgaver vil blandt andet indeholde:
- Booking af vikarer til de enkelte arbejdspladser.
- Tæt kontakt med planlægger og ledere fra arbejdspladserne omkring vagtdækning.
- Deltage i udarbejdelse af diverse skriftligt materiale samt øvrige administrative opgaver.
- Indflydelse på opbygning af strukturer og systemer omkring bookingsystemerne.
- Praktiske opgaver i forbindelse med implementering af vikarkorpset, samt rekruttering og tiltrækning af nye vikarer.
- Afhængig af din faglige baggrund og din erfaring, vil der på sigt være mulighed for at varetage en del af undervisningsopgaven, samt introduktion og oplæring af vikarer.
Vikarkorpset holder til på Ørbækvej 100B, hvor vi har kontor. Det må forventes, at du deltager i møder og løser opgaver i samspil med vores enheder i hele kommunen. Arbejdstiden vil være varierende, og du skal forvente weekendarbejde hver anden weekend samt helligdagsvagter.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse, fx sygeplejerske
- Har erfaring med administration, og har mod på at arbejde med overenskomster, drift, økonomi og IT
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har motivation for tværgående samarbejde
- Kan skabe stærke samarbejdsrelationer og kommunikere professionelt med mange aktører
- Har flair for at sætte dig ind i nye digitale systemer, herunder Temponizer
- Kan møde vikarerne og samarbejdspartner der, hvor de er, og arbejde ordentligt, konstruktivt og løsningsorienteret
Om os
Du vil blive en del af Ældre- og Handicapforvaltningen med særlig ledelsesforankring under forløb Erhvervet Hjerneskade.
Vikarkorpset er en dynamisk og fleksibel arbejdsplads under udvikling. I fremtiden vil Vikarkorpset dække alle plejehjem, bosteder og udekørende grupper i Odense Kommune. Vi ansætter både fastansatte vikarer og tilkaldevikarer.
Vikarkorpset består af en leder, en koordinator, SOSU-personale og ufaglærte tilkaldevikarer. På sigt forventer vi også at inkludere pædagoger, sygeplejersker og pædagogiske assistenter i Vikarkorpset.
Vikarkorpset vil arbejde på tværs af forvaltningens arbejdspladser og bidrage til en stabil drift og øget den faglige kvalitet i ydelsen hos de enkelte borgere. Vi vægter et sundt og bæredygtigt arbejdsliv højt. Vi vil møde dig med en høj grad af fleksibilitet.
Hvis du vil læse mere om os og vores medarbejdere i Vikarkorpset, kan du gøre det.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlings berettigede organisation.
Stillingen er med tiltrædelse per 1. juni 2025.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Rehabiliteringsleder Lene Nielsen på 21 65 52 66 eller på .
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 6. april 2025.
Bemærk vi indkalder med kort varsel telefonisk til 1. samtalen, som allerede afholdes onsdag den 9. april 2025.
2. samtale afholder vi fredag den 25. april 2025. Reserver gerne datoerne i din kalender allerede nu.
Går du videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse, arbejde med en case samt præsentere referencer.
Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
4. april 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. juni 2025
Kontaktperson i annoncen:
Lene J. Nielsen
Tlf. nr. i annoncen:
21 65 52 66
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!