Vikar søges til Børnehusene Stjernen Botilbud

Region Syddanmark

Børnehusene Stjernen søger vikar/omsorgsmedhjælper fra 0-10t/u
Velkommen til Børnehusene Stjernen.
Vi ved at der er rift om dig. Vi ved at du har masser af muligheder foran dig når du søger efter drømmejobbet eller fritidsjobbet. Vi ved at noget at det, der giver dig arbejdsglæde er indflydelse, inddragelse, tydelig og transparent ledelse, frihed og ansvar - og vi ved også at et godt arbejdsmiljø betyder en verden. Vi er en personalegruppe der efter tilgang i børnegruppen består af gode erfarne medarbejdere blandet med mange nye og vi arbejder konstant på at sikre de bedste betingelser for både medarbejdere og børn/unge i huset. Det betyder at vi hele tiden arbejder med psykologisk tryghed og øget faglighed. Dette arbejde bliver du en stor del af.

Børnehusene Stjernen er et af Region Syddanmarks botilbud til børn/unge op til 25 år, med multible funktionsnedsættelser og deraf særlige behov, pædagogisk og sundhedsfagligt. Stjernen kan rumme op til 24 skønne børn/unge, der har brug for støtte til alle basale funktioner, til leg, oplevelser og udvikling hen i mod størst mulig selvstændighed. Enkelte af børnene har autisme eller autismelignende adfærd, og har brug for skærmning og tydelige rammer.

Kerneværdier:
Vi arbejder målrettet mod at børn/unge i vores hus hver eneste dag oplever kerneværdierne: ’Jeg er tryg’ og ’Jeg kan kommunikere’. Disse værdier er helt basale forudsætninger for al pædagogisk og sundhedsfaglig praksis. For at opnå dette arbejdes der med relationen til den enkelte. Flere af vores børn/unge har ikke verbalt sprog, men er eksperter når det kommer til aflæsning af andres signaler og kropssprog. Kommunikationen varierer i en sådan grad at du vil skulle tilpasse din egen kommunikationstilgang hver gang du går til et nyt barn/ung. Hvis de ikke bliver hørt, hvis vi ikke formår at forstå dem og hvis verden bliver for uforudsigelig, så kan udadreagerende adfærd forekomme, men der er ALTID en årsag til den.

Faglighed:
I Stjernen søger vi vikar der kan hjælpe i hverdag/weekender/ferier/helligdage og dække ind for vores faste personale. Selvom du ikke er pædagogisk eller sundhedsfagligt uddannet eller har faste timer i hverdagen vil der stadig være stor fokus på at du bliver en integreret del af personalegruppen. Du får introduktion og sidemandsoplæring, feedback-samtaler og vejledning af relevante konsulenter/fageksperter på tværs af Handicapcenter Fyn.

Vi understøtter det faglige arbejde i huset ved at bruge KRAP. KRAP har lært os at huske at afdække problemets natur grundigt, inden vi går i gang med at løse det. KRAP har styrket os i at handle på baggrund af data og ikke på baggrund af synsninger og personlige holdninger. KRAP bruges til at styrke vores professionelle samarbejde via supervision til personalet. Vi har desuden KRAP-baseret borgerrettet supervision.

Vi bruger Nexus til daglig dokumentation, og arbejder på i endnu højere grad at kunne drage læring ud af dagligdagens notater, til gavn for vores børn/unge.

Arbejdsstruktur:
Du vil blive en del af den samlede personalegruppe. Du vil komme til at arbejde meget 1:1 i den dagelige praksis. Men selvom du arbejder 1:1 vil du altid have en personalegruppe bag dig og du vil aldrig stå alene. Vi arbejder målrettet med borgernes dagsstrukturer og dertilhørende risikoprofiler. Du skal hjælpe med hele barnets/den unges liv, herunder også personlig pleje. Du vil skulle løse sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver i samarbejde med husets sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere – den sundhedsfaglige indsats er lige så stor en del som den socialfaglige. Pårørendesamarbejde er også en vigtig del af vores arbejde og en vigtig kilde til viden om børnene / de unge.

Samarbejde:
Alles input er lige vigtige og alle er lige meget værd, uanset om vi er ufaglærte eller har årevis af lange uddannelser. Vi har alle noget som vi er gode til, og det forventes at alle bidrager til at løse kerneopgaven. Fejl er ikke en skam, men et fælles læringspotentiale. Du er tryg, hvis du ved at din kollega og din leder har din ryg i svære situationer. Du er tryg når der er åben dialog også om de svære ting, og vi ved at psykologisk tryghed er noget man altid skal arbejde på ikke forsvinder.

Alt det praktiske:
Vi fastsætter dit timetal sammen. Måske du studerer og har brug for fri i hverdagene, eller måske du har et skiftende skema og har brug for at få fastlagt din plan uge for uge. Du vil have mulighed for at have indflydelse på din arbejdsplan og tage vagter gennem en app. Hvis du ønsker et fast timeantal skal som udgangspunkt være indforstået med at arbejde hver anden weekend. Arbejdstiden planlægges mellem kl. 05.45 og 22.15. På helligdage og i ferier vil der være mulighed for ekstraarbejde uanset dit timeantal. Dette drøfter vi sammen. Vi har lokal aftale om nedsat hviletid.

Ansøgning sendes elektronisk, og skal modtages senest d.20/4 -25. Der afholdes samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du sidder tilbage med spørgsmål så tøv ikke med at kontakte faglig leder Anne Pihl på tlf. 20569882 eller på a

Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper

Arbejdstid: 05:45-22:15

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 20 Apr 2025


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 20.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!