Respiratorisk handicaphjælper

DUOS



Oprettet: 19-03-2025

Job start: Snarest muligt

Annoncenr: 158795
JobId: 173909

Arbejdssted: 2600 Glostrup

Køn:
MK

Krav:
Kørekort

Kort beskrivelse
Respiratorisk handicaphjælper søges til mand i Glostrup

Jobbeskrivelse
Vil du arbejde som respiratorisk handicaphjælper? Vil du gøre en forskel for en mand på 63 år, og trives du godt med at arbejde i lange vagter? Så er denne stilling måske noget for dig!

Om opgaven
Vi søger en respiratorisk handicaphjælper til en mand med humor og ordenssans.

Manden fortæller følgende om sig selv og jobbet som hjælper for ham:

Jeg er en frisk mand på 63 år, der bor i et handicapvenligt hus i Glostrup. Jeg er lam i hele kroppen og bruger pacer. Jeg har behov for hjælp til personlig pleje, overvågning af pacer, samt huslige og praktiske opgaver.

Jeg søger en hjælper, der kan være med til at gøre min hverdag indholdsrig, samtidig med at du forstår at give plads til min selvstændighed.

Jeg forventer, at du er meget selvkørende indenfor de rammer jeg sætter og ikke hele tiden har brug for at blive sat i gang.

Du har en professionel tilgang til det at være hjælper og forstår at fremtræde neutralt i din adfærd - ligesom du sætter en ære i at overholde vores aftaler.

Jeg kan til gengæld love dig en arbejdsplads, hvor der er dejligt og sjovt at være, og hvor ansættelsesforholdet bygger på åbenhed og tillid til hinanden. Du vil blive en del af mit super hjælperteam, der dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.

Jeg søger en hjælper, der er fleksibel, har empati for andre mennesker og gerne er sports interesseret.

Om dig
Som menneske er du positiv, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.

Det er en stor fordel, at du har erfaring som handicaphjælper eller med omsorgsmedarbejde i et eller andet omgang.

Det er et krav at du har respiratorisk erfaring og at dine kompetencer er godkendt med bevis fra RCØ.

I forbindelse med en ansættelse skal du gennemføre et brandkursus og et førstehjælpskursus hos DUOS.

Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.

Arbejdstid
Stillingen er på 72 timer om måneden. Arbejdstiden ligger både hverdage, weekender og helligdage i følgende tidsrum:

Døgnvagter kl. 07.00 – 07.00

Bemærk at der er mulighed for at hvile - IKKE sove i løbet af de 24 timer.

Da du bliver en del af et team, er det vigtigt, at du er fleksibel og kan dække vagter i forbindelse med ferie og sygdom i teamet.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!