Københavns Kommune

Social- eller sundhedsfaglige kontaktpersoner til socialpsykiatrisk botilbud Granvej

Københavns Kommune

Vil du gøre en forskel for voksne med psykiske lidelser og misbrug? Har du en faglig interesse for at skabe en tryg og professionel hverdag for vores beboere?

Botilbuddet Granvej søger lige nu engagerede medarbejdere, der kan bidrage med nærvær, faglighed og et stærkt samarbejde i vores botilbud.

Om Botilbuddet Granvej

På Granvej har vi plads til i alt 46 beboere efter servicelovens § 108 og seks beboere efter § 107. Vi tilbyder længerevarende støtte og behandling til voksne beboere med psykiske lidelser og afhængighed af rusmidler fx psykiske sygdomme som skizofreni og affektive forstyrrelser, kombineret med sociale vanskeligheder og misbrugsproblematikker. Tilbuddet er kendetegnet ved en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang, hvor vi arbejder målrettet på at støtte beboerne i at opnå et selvstændigt, værdigt og meningsfuldt liv.

Den 1. november 2024 flyttede vi ind i helt nybyggede faciliteter, der giver os de bedste rammer for at skabe et hjem, hvor beboerne kan føle sig trygge, udvikle sig og tage kontrol over deres liv. Vores ambition er at udvikle Granvej til et højt specialiseret botilbud, der ikke kun leverer støtte og behandling, men også er et fagligt fyrtårn for socialpsykiatrien i Københavns Kommune.

Om jobbet

Vi er et højt specialiseret botilbud med en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe på 29 personer – social- og sundhedsfagligt uddannede kontaktpersoner. Vi arbejder i teams for at sikre den bedst mulige understøttelse af både den socialfaglige og sundhedsfaglige praksis. Samarbejde, tillid og anerkendelse er nøgleelementer i vores kultur, og for at skabe tryghed arbejder vi altid to og to.

Som medarbejder bliver du en vigtig del af et team, der lægger stor vægt på både faglighed og personligt nærvær. Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel og skabe tryghed for mennesker, der har brug for stabil støtte. Du vil være med til at sikre, at beboerne får den hjælp, de har brug for, uanset om det handler om daglige udfordringer eller større livsmål. Din evne til at bruge din faglige viden, ro og forståelse vil være afgørende for at skabe positive forandringer for den enkelte beboer.

Du skal kunne bruge din erfaring til at hjælpe beboerne med at håndtere konflikter eller til at tage en motiverende samtale, hvor I sammen kan sætte mål og finde veje til, at livet bliver lettere og mere meningsfuldt.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver bliver at

  • være ansvarlig kontaktperson for 2-3 beboere og give dem den støtte, de har brug for i deres udvikling
  • udarbejde og følge op på handleplaner, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers situation og ressourcer
  • arbejde tæt sammen med pårørende, sagsbehandlere og andre fagpersoner for at sikre et helhedsorienteret forløb
  • dokumentere beboernes trivsel og udvikling på en faglig og professionel måde samt deltage aktivt i teammøder og supervision
  • håndtere komplekse og til tider udfordrende situationer med empati og overblik

Vi søger dig, der

  • har en social- eller sundhedsfaglig baggrund (f.eks. pædagog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, socialrådgiver eller lignende) og erfaring med psykiatri eller socialt arbejde
  • har opbygget faglig viden gennem erfaring og gerne vil bruge den aktivt i dit arbejde
  • forstår mennesker med psykosociale udfordringer og trives i en rolle, hvor du kan bidrage med både faglig viden og livserfaring
  • arbejder professionelt og respektfuldt med beboere, kolleger og samarbejdspartnere
  • er stabil, engageret og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor din erfaring og faglighed bliver anerkendt

Vi tilbyder

I denne stilling får du mulighed for at gøre en stor forskel i beboernes liv ved at anvende din faglighed og erfaring. Du vil modtage grundig oplæring og få chancen for at dele din viden i et stærkt fagligt fællesskab. Der er også gode muligheder for at deltage i relevante kurser og supervision. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på sikkerhed og trivsel.

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest muligt. Arbejdstiden er på gennemsnitligt 37 timer om ugen fordelt på en 12-ugers arbejdsplan. Skiftende arbejdstider vil primært være mellem kl. 07.00 og 23.00, og der vil være arbejde hver 3. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Det er en betingelse, at der kan indhentes straffeattest og udvidet reference. I henhold til gældende aftaler i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet straffeattest. 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, skal du ikke tøve med at ringe til tilbudsleder Jakob Vestphael Larsen på21 43 69 40 eller afdelingsleder Hamila Kazemighalah på 29 36 58 39.

Du kan læse mere om Granvej på Københavns Kommune hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via dette link senest tirsdag den 15. april 2025.

Samtaler afholdes torsdag den 24. april 2025.

 


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!