Fast nattevagt søges til rehabiliteringsafdeling
Fredensborg Kommune
Er du klar til at blive en del af et engageret team, hvor faglige drøftelser og et stærkt makkerskab er i fokus? Hos os vil du arbejde tæt sammen med en fast kollega i nattevagten, hvor I sammen sætter borgeren i centrum og skaber tryghed og nærvær hele natten.
Vi søger en ny kollega til stillingen med tiltrædelse hurtigst muligt. Hos os er hver arbejdsdag både udviklende, spændende og udfordrende!
Vi arbejder med akutpleje, intensiv rehabilitering og vurdering af borgernes ressourcer i tæt samarbejde. Borgerforløbene er ofte komplekse og ustabile, da mange af vores borgere har behov for pleje, som ikke kan imødekommes i eget hjem. Det er derfor vigtigt, at du trives i et tværfagligt samarbejde og samtidig holder fokus på din faglige rolle.
Om stillingen:
Arbejdstiden i stillingen er 7 dages arbejde i træk, efterfulgt af 7 dages fri. Ansættelsen kan være på 37 timer, men vær opmærksom på, at nogle af timerne da vil blive lagt i aftentimerne.
Om afdelingen:
Vi er midt i en spændende udviklingsproces, der skal ruste os til fremtidens opgaver. Vi har stort fokus på arbejdsgange, kompetencefordeling, tværfagligt samarbejde og patientsikkerhed – alt sammen for at sikre, at borgerne på rehabiliteringen oplever tryghed, flow og sammenhængende forløb af høj kvalitet.
Vi tilbyder også midlertidige pladser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og giver aflastning og gæsteophold for borgere, hvor ægtefælle eller nær pårørende har brug for ferie eller pusterum.
Dine kommende kollegaer:
Vores samlede team består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, husassistenter, en farmakonom, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende og lægger stor vægt på kompetenceudvikling. Arbejdsdagene er afvekslende, med stor medindflydelse og ansvar for de fælles opgaver.
Vi ønsker følgende kompetencer hos dig:
- Du har erfaring indenfor rehabilitering og kan varetage komplekse sygeplejeopgaver hos borgerne.
- Du kan modtage nye borgere, lave sygeplejefaglige udredninger og have fokus på dokumentation, medicindispensering og sårbehandling.
- Du er omsorgsfuld, hjælpsom, hjertelig og en teamplayer.
- Du ser værdien i at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang.
- Du arbejder struktureret og har blik for tværfagligt samarbejde.
- Du trives i en omskiftelig og travl hverdag, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.
- Du ser det som en selvfølgelighed, at du indgår i helhedspleje af borgeren.
Er du sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper med erfaring indenfor rehabilitering, er du måske den, vi leder efter. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og en interesse for rehabilitering.
Du kan forvente følgende fra os:
- Et grundigt tilrettelagt introduktionsforløb.
- Synlig og nærværende ledelse.
- God balance mellem arbejdsliv og privatliv.
- Mulighed for at præge udviklingen af arbejdsstedet og være med til at implementere indsatser.
- En dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi insisterer på tid til refleksion, sparring og udvikling, selv på travle dage.
- Skønne kollegaer, der står klar til at tage imod dig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest.
Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Diana Kalmer Christensen på tlf. 21149863. Vi giver også gerne en kop kaffe, såfremt du er nysgerrig på faciliteterne.
Ansøgningsfristen er den 21.04.2025, og vi forventer at afholde samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Frist:
21. april 2025
Kontaktperson:
Diana Kalmer Christensen
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
SG-Rehabilitering
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune er en typisk nordsjællandsk kommune med masser af natur og rekreative områder, plads til børn, kunst og kultur og meget mere.