Social- og sundhedsassistent til nattevagt på plejehjemmet Hjortespring | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Social- og sundhedsassistent til nattevagt på plejehjemmet Hjortespring
Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Og vil du være med til at skabe en god og tryg nat for vores beboere? Så er det dig, vi søger.
På plejehjemmet Hjortespring vil vi gerne give ældre en god hverdag med mulighed for gode oplevelser og indhold i hverdagen. Vi medvirker til at skabe en tryg og værdig alderdom, og når den tid kommer også en værdig død. Vi vil gerne have nye kollegaer, som vil være med på vores mission.

Vi vægter medbestemmelse, samarbejde, faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab højt
Vi er et team på tre medarbejdere, der sammen varetager pleje og omsorgsopgaver for vores borgere, som bor på fire etager med i alt 88 boliger. Da vores nuværende kollega skal videreuddanne sig, søger vi en social- og sundhedsassistent til nattevagt pr. 1. maj 2025 eller efter aftale, i ulige uger.

Vi arbejder meget selvstændigt om natten, er med til at sikre at borgernes besøgsplaner er opdateret, laver arbejdsplaner og har også nogle praktiske opgaver på afdelingerne.

Primært opholder man sig på de samme etager, men vi samarbejder omkring de opgaver der er, og hjælper hinanden, hvor behovet er.

Til tider hjælper du andre afdelinger med sygeplejefaglige tiltag, og du har altid mulighed for faglig sparring med en kollega.

Vi arbejder ud fra principper som medindflydelse og medbestemmelse for vores borgere, og der er en klar forventning om, at du som medarbejder er løsningsorienteret i dit arbejde og fagligt er med til at vidensdele og give vores borgere den bedst mulige pleje og omsorg.

Hos os bliver du ikke kun en del af et nattevagtteam, men en del af en stor gruppe medarbejdere, som hver især er med til at gøre en forskel i hverdagen både for vores borgere og kollegaer.

Vi hjælper og støtter beboerne med at lykkedes i deres liv, med det indhold de ønsker. Sammen gør vi os hver dag umage for at beboerne mærker, at de selv bestemmer over deres eget liv og aktiviteter. Gennem daglig dialog og beboermøder hjælper vi også beboerne med at få indflydelse på, og deltage i, det fællesskab vi har på plejehjemmet. For at finde de bedste løsninger til gavn for beboerne, inddrager vi vores forskellige faggrupper og kompetencer alt efter problemstillingerne.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor

  • du kan udvikle dig både faglig og personligt
  • vi har et trygt og godt arbejdsmiljø med medarbejderindflydelse
  • vi hjælper hinanden med opgaver og deler ud af vores viden og erfaringer
  • vi arbejder med læring og opkvalificering bl.a. ved temadage og undervisning
  • vi tilbyder gratis parkering

Vi søger dig, der

  • er fagligt dygtig, nysgerrig og har lyst til at lære
  • er mødestabil og bidrager til at sikre at vi arbejder til gavn for beboerne
  • er anerkendende, har et godt humør og støtter beboerne i at bevare livskvalitet og indflydelse på deres eget liv
  • har gode samarbejdsevner og er både god til at kommunikere og lytte

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er fuld tid og vi håber, at du kan starte den 1. maj 2025.

Mere information
Vil du høre mere om nattevagtsstillingen, kan du ringe til afdelingsleder Emine Ferati på 82 56 24 70.

Du kan læse mere om Hjortespring på vores hjemmeside: Plejehjemmet Hjortespring | Boliger til ældre i København

Og der kan du også se en lille video fra Hjortespring.

Søg via linket senest mandag den 7. april 2025
Samtaler finder sted løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!