Afdelingsleder til Torndalshave – afdelingen for yngre borgere med demens

Hvidovre Kommune



Er du en erfaren leder med en stærk faglig baggrund inden for demensområdet? Har du lyst til at gøre en forskel for både beboere og medarbejdere på vores afdeling for yngre borgere med demens? Så er det dig, vi søger som vores nye afdelingsleder på Torndalshave.
Om Torndalshave
Torndalshave er en satellitafdeling af et større plejehjem (Strandmarkshave). Vi har 12 beboere fordelt på to leve-bogrupper. En del af dem er yngre borgere med demens, som også kan have andre psykiske eller somatiske udfordringer. Vi er anerkendende i vores tilgang og står for et godt værdiarbejde. Vi arbejder med helhedspleje, hvor madlavning, rengøring og socialpædagogiske aktiviteter er en del af hverdagen.

Om stillingen
Som afdelingsleder på Torndalshave vil du få ansvaret for ledelsen af 20 engagerede medarbejdere, som består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger og ufaglærte afløsere. Du skal sikre, at vi arbejder målrettet med beboerkonferencer og socialpædagogiske handleplaner, og at vi tilpasser vores adfærd for at skabe en tryg og rolig hverdag for beboerne. Du vil også være ansvarlig for vagtplanlægning og personaleledelse. Du skal trives med at være leder i et hus, der ligger for sig selv, men hvor dine lederkolleger kun er et telefonopkald væk. Du skal, sammen med dine lederkolleger, stå i spidsen for, at medarbejderne kompetenceudvikles indenfor demensområdet og arbejder med at gensikre supervision og du vil kunne sætte dit præg på vores arbejde med værdigrundlaget. Hvis du ikke har en lederuddannelse i forvejen, forventer vi, at du begynder på en efter det første års ansættelse.

Dine kvalifikationer:

  • Sundhedsfaglig baggrund og stor viden om demensområdet. Du må gerne være uddannet ergoterapeut, sygeplejerske eller pædagog
  • Erfaring som leder, gerne med en lederuddannelse eller villighed til at påbegynde en sådan efter det første år
  • Stærk faglig baggrund inden for demensområdet og gerne erfaring med psykiatri
  • Evne til at arbejde selvstændigt og hvile i din faglighed og ledelse
  • Gode kommunikationsevner og evne til at skabe tryghed og tillid blandt beboere, pårørende og medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med både ledelsesmæssige og faglige udfordringer
  • Et veldrevet plejehjem med engagerede medarbejdere og pårørendenetværk
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling blandt andet gennem lederuddannelse
  • En god introduktion til jobbet med en fast makker og løbende sparring med bestyrer og ledergruppen.

Om Center for Sundhed og Ældre
Center for Sundhed og Ældre har omkring 1.200 medarbejdere, og har ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes tre plejehjem, Hjemme- og Sygeplejen, Midlertidig Døgnrehabilitering, Genoptræningen, Myndigheden, Udvikling og Administration samt Sundhedscenteret.

Du bliver en del af et aktivt ledelsesfælleskab på tværs af centret, som har en stærk ambition om samarbejde, fælles læring og udvikling. I løbet af året vil du blive inviteret til ledertemadage og et lederseminar sammen med alle 40 ledere, og du kommer til at indgå i et tværgående ledernetværk, som mødes fire gange om året.

Du kan læse mere om Center for Sundhed og Ældre og se centerets organisationsdiagram på kommunens hjemmeside (nyt vindue).

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledere for sundheds-, ældre- og handicapområdet. Grundlønnen er løntrin 10 med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer.

Praktiske oplysninger
Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal der med dit samtykke kunne indhentes reference hos din nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.

Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er den 14. april 2025. Vi afholder første samtalerunde den 23. april og anden samtalerunde er den 29. april.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme forbi og opleve Torndalshave, er du velkommen til at kontakte bestyrer Kim Knudsen på telefon 2936 7360 eller via e-mail .

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Søvangsvej 20-24 2650 Hvidovre

Ansøgningsfrist: 14 Apr 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!