Underviser indenfor det pædagogiske område til efter- og videreuddannelsen på SOSU Østjylland
SOSU Østjylland
Vi søger en ny kollega, der har lyst til og erfaring med at undervise voksne. Du vil, sammen med et team af kollegaer, tilrettelægge og gennemføre uddannelse på det pædagogiske område inden for primært AMU.
Målgruppen er overvejende dagplejere, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter indenfor både dagtilbud og det specialiserede område. Derfor vil et kendskab til disse arbejdsområder være en fordel.
Dine kvalifikationer
Vi søger en erfaren underviser, der har de formelle kompetencer til at undervise inden for fagområdet og som samtidig har en bred praksiserfaring inden for det pædagogiske område. Som underviser er du engageret og inspirerende, og kan med en bred palet af didaktiske greb skabe motiverende og engagerende læringsrum.
Du har en bred viden indenfor det pædagogisk psykologiske område, herunder f.eks. udviklingspsykologi, dagtilbudspædagogik, konflikthåndtering, kommunikation, forældresamarbejde, neuropædagogik og tilknytningsteori.
Din opgave som underviser vil bestå i at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og kvalitetssikre undervisningen på flere af de pædagogfaglige forløb, vi tilbyder. Det vil du skulle gøre både selvstændigt og i et tæt samarbejde med kolleger.
Herunder vil du bl.a. skulle medvirke til at udarbejde undervisningsplaner for de enkelte forløb, sikre at det faglige indhold er opdateret, samt sikre at vi følger de gældende regler, love og bekendtgørelser på området.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med at tilrettelægge og gennemføre undervisning for voksne i en efter- og videreuddannelsesafdeling.
- Har kendskab til AMU-uddannelserne og hvordan uddannelse inden for disse rammer gennemføres.
- Formår at koble teori og praksis i din undervisning, og at du kan lide at undervise voksne med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund.
- Kan motivere, inspirere og facilitere læreprocesser for voksne.
- Har engagement, høj faglighed, samt gode formidlings- og samarbejdsevner. Herunder forventer vi at du er opsøgende i at dele din viden og erfaring med kolleger.
- Arbejder helhedsorienteret med en tværfaglig og praksisnær tilgang til undervisning.
- Har en formel uddannelse på bachelor eller kandidat/master niveau inden for området.
- Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen inden for de næste fire år.
Vi søger efter dig, der:
- Er udviklingsorienteret, struktureret og god til at få afsluttet opgaver.
- Er modig og tør kaste dig ud i nye opgaver.
- Er humoristisk, kreativ, initiativrig og udadvendt.
- Kan skabe relationer og skabe og bevare netværk.
- Bidrager positivt til fællesskabet og er god til at samarbejde.
- Er indstillet på, at der i perioder kan være arbejde sene eftermiddage og/eller aftener.
Vi kan tilbyde:
- En udviklingsorienteret arbejdsplads.
- Engagerede kollegaer, der har en god formel og uformel omgangstone.
- Et job med faglige udfordringer og stor variation i arbejdsopgaverne.
- Et fokus på kvalitet i opgaveløsningen til gavn for deltagerne, og den praksis, de er funderet i.
- Gode muligheder for indflydelse på jobbet, herunder personlig og faglig udvikling.
SOSU Østjylland er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt pædagogisk miljø, hvor nye idéer hilses velkommen.
Tiltrædelse er 1. juni 2025 eller snarest derefter. Det primære arbejdssted vil enten være på skolens adresse i Aarhus eller Silkeborg, men du må forvente arbejdsdage på alle skolens afdelinger. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt med fleksibel tilrettelæggelse. Der vil primært være opgaver i dagtimerne, men arbejde om aftenen og i enkelte weekender kan forekomme.
Ansættelsesvilkår
Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale af 2. december 2019 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Ansøgning
Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring), skal være skolen i hænde senest fredag den 21. april 2025 kl 12.00.
Der afholdes samtaler den 25. april 2025
Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte markedskonsulent for det pædagogiske område Britta Andersen , 23997606. Din reference for stillingen bliver til chef for efteruddannelse og udvikling Hanne Mentz Nedergaard.
Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:
Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og tandklinikassistent, den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd, efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det præhospitale område og for tandklinikassistenter.
Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes/kursisternes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Skolens strategi har fokus på fremtidens uddannelser, faglighed og kvalitet, og så er vi en verdensmålsskole, der sætter bæredygtighed på dagsordenen.
Læs mere på www.sosuoj.dk
SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: SOSU Østjylland
Vi udbyder erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelse inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Skolens vision er at udbyde og udvikle fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund.