Markedskonsulent til efter- og videreuddannelsen på SOSU Østjylland

SOSU Østjylland



Vi oplever en stigende efterspørgsel på kompetenceudvikling og udvider nu vores team af markedskonsulenter i efter- og videreuddannelsesafdelingen. Med dig ombord bliver vi fire markedskonsulenter i teamet.

Vi søger en markedskonsulent med en sundhedsfaglig baggrund, der brænder for og har erfaring med kompetenceudvikling til voksne, og som sammen med vores øvrige markedskonsulenter vil være med til at sikre aftaler med vores kommuner, region og private udbydere om opkvalificering.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring som konsulent og eventuelt med undervisning inden for efter- og videreuddannelsesområdet generelt, så du kender og forstår, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling indenfor området. Det er en fordel, at du har viden og erfaring med det specialiserede område, handicap, psykiatri og social og har indsigt i arbejdsgange og beslutningsprocesser på området.

Dine opgaver vil primært være:
Som markedskonsulent vil du blive ansvarlig for kontakt, samarbejdsaftaler, vejledning, rådgivning, konceptudvikling, oplæg, salg og aftaler om kontinuerlig og strategisk kompetenceudvikling til relevante samarbejdspartnere i et afgrænset geografisk og fagligt uddannelsesområde.

Vi forventer, at du:

  • Finder motivation i at være aktivt opsøgende og udviklende i dialogen med samarbejdspartnere og rekvirenter.
  • Kan lide at arbejde med kompetenceudvikling både for et bredt udsnit af voksne med forskellig baggrund, og i dybden med specialisering inden for særlige fagområder.
  • Er udviklingsorienteret og en teamplayer, der deler din viden og glædes over andres succes.
  • Har relevant videregående uddannelse på diplom, master- eller kandidatniveau og formelle kompetencer, der matcher opgaverne.
  • Har mindst fem års relevant erhvervserfaring.
  • Har kendskab til processtyring og mødeledelse, hvor der er mange interesser på spil.
  • Har kendskab til eller interesse for regler og rammer indenfor det formelle efter- og videreuddannelsessystem og er nysgerrig på udviklingen af uddannelsesområdet.
  • Er vant til med gennemslagskraft at kommunikere på flere niveauer, til forskellige målgrupper og fagligheder.

Vi søger efter dig, der:

  • Er udviklingsorienteret, struktureret og god til at få afsluttet opgaver.
  • Er modig og tør kaste dig ud i nye opgaver.
  • Er humoristisk, kreativ, initiativrig og udadvendt.
  • Kan skabe relationer, udvikle og vedligeholde netværk internt og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Trives i samspillet med mange mennesker, er initiativrig og opsøgende, bidrager positivt til fællesskabet og er god til at samarbejde.
  • Er indstillet på, at der i perioder kan være arbejde sene eftermiddage og/eller aftener.
  • Har en systematisk, undersøgende og analyserende tilgang til kompetenceafdækning, kompetenceudvikling og evaluering.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads i udvikling med engagerede kollegaer, der har en god formel og uformel omgangstone.
  • Et stærkt fagligt miljø med rig mulighed for sparring og samarbejde om løsning af opgaver.
  • Et job med faglige udfordringer og stor variation i arbejdet.
  • Fokus på kvalitet i opgaveløsningen til gavn for en bred målgruppe indenfor det sundhedsfaglige og specialpædagogiske område.
  • Gode muligheder for indflydelse på jobbet, herunder personlig og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med høj grad af indflydelse på opgaveløsningen.

SOSU Østjylland er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt pædagogisk miljø, hvor nye idéer hilses velkommen.

Tiltrædelse er 1. juni 2025 eller snarest derefter. Det primære arbejdssted vil enten være på skolens adresse i Aarhus eller Silkeborg, men du må forvente arbejdsdage på alle skolens afdelinger. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Der vil primært være opgaver i dagtimerne, men arbejde om aftenen og i enkelte weekender kan forekomme.

Ansættelsesvilkår
Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale af 2. december 2019 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Ansøgning
Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring), skal være skolen i hænde senest fredag den 21. april 2025 kl 12.00.

Der afholdes samtaler den 28. april 2025

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte markedskonsulent for det sundhedsfaglige område Helle Volhøj , 24416743.

Din reference for stillingen bliver til chef for efteruddannelse og udvikling Hanne Mentz Nedergaard.

Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:

Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og tandklinikassistent, den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd, efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det præhospitale område og for tandklinikassistenter.

Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes/kursisternes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Skolens strategi har fokus på fremtidens uddannelser, faglighed og kvalitet, og så er vi en verdensmålsskole, der sætter bæredygtighed på dagsordenen.

Læs mere på www.sosuoj.dk
SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!